| Mere end halvdelen af de europæiske vælgere er... kvinder. Alligevel er kvinder stadig kraftigt underrepræsenteret i alle de stillinger, hvor beslutningerne træffes, og det gælder alle EU-lande. Europa-Parlamentet har i mange valgperioder kæmpet for, at kvinder deltager mere i politik og i beslutningsprocessen. EP-medlemmerne har opfordret partierne til at opstille flere kvinder på valglisterne til valget til Europa-Parlamentet i 2004. De har også styrket EU's strategi for, at kvinder bliver mere ligeligt repræsenteret i erhvervslivet og det sociale og kulturelle liv.
Kvinder er gennemsnitligt repræsenteret med 25% i regeringer og nationale parlamenter i EU. De er repræsenteret stærkest i de nordiske lande, hvor ligestillingspolitikken er ældst og har været ført mere målrettet: i 2003 var kvinder i de tre nordiske parlamenter repræsenteret med 43,5% i Sverige, 38% i Danmark og 37,5% i Finland. I den modsatte ende af skalaen kommer parlamenterne i Italien med kun 11,5% og Grækenland med kun 8,7%. På regeringsplan er kvinder også stærkest repræsenteret i Sverige og Finland med henholdsvis 52,6 og 44,4% af ministerposterne mod et gennemsnit på 23% i medlemsstaternes regeringer.
Opfordring til partierne: opstil flere kvinder
I Europa-Parlamentet er kvinder bedre repræsenteret end gennemsnittet i de nationale parlamenter. Ved de første almindelige direkte valg i 1979 var 69 af de 410 EP-medlemmer kvinder, svarende til 16,8%. Denne andel steg til 29,8% i 1999 og nåede helt op på 31% i 2003, efter at nye medlemmer var indtrådt i stedet for andre i løbet af valgperioden. Det er dog stadig for lidt. I 2001 foreslog Parlamentet, at hvert køn skulle være repræsenteret med mindst 40% på alle politiske områder og i alle udvalg på europæisk, nationalt og internationalt plan.
Det kan dog meget vel vise sig umuligt at nå dette mål efter udvidelsen, da kvinder er endnu svagere repræsenteret i politik i de ti nye medlemsstater. I maj 2003 blev de opfordret til at sende observatører til EP, og det er meget sigende og foruroligende, at kun 14% af observatørerne er kvinder. Det kan være et forvarsel om, at der i et EU med 25 medlemsstater vil være færre kvinder repræsenteret i Europa-Parlamentet. Parlamentet har da også i en beslutning fra november 2003 opfordret partierne i hele det udvidede EU til at indføre en kvoteordning efter det såkaldte lynlåssystem, hvor der systematisk opføres mænd og kvinder skiftevis, og/eller at gøre en indsats for at fremme en mere ligelig repræsentation. Parlamentet mener, at mindst 30% af kandidaterne på valglisterne til valget til Europa-Parlamentet skal være kvinder, og det i alle 25 stater. Det opfordrer også de politiske partier til at gå deres interne strukturer efter i sømmene, da de ofte er en hindring for, at kvinder er ligeligt repræsenteret. Desuden opfordrer EP medlemsstaterne til at føre oplysningskampagner.
I en beslutning fra 2001 om ligelig deltagelse af mænd og kvinder i beslutningsprocessen insisterede Parlamentet på, at det var nødvendigt at fremme princippet om ligestilling, ikke kun i det politiske og økonomiske liv, men også i undervisning og uddannelse for at give mænd og kvinder lige muligheder. Det understregede også, at det var afgørende nødvendigt at forbedre pasningsmulighederne for børn og andre familiemedlemmer med pasningsbehov, så familieforhold ikke systematisk hindrer kvinder i at deltage fuldt ud i arbejdslivet.
I en anden beslutning, fra 2002, gav Parlamentet også udtryk for, at det var foruroliget over, at kvinder var underrepræsenteret i arbejdsmarkedsparternes ledende organer. Selv om kvinderne udgør 42% af den erhvervsaktive befolkning og 40% af fagforeningsmedlemmerne, er de endnu mindre repræsenteret i fagforeningernes organer end i de politiske organer. Derfor opfordrede EP i denne beslutning arbejdsmarkedets parter til at gøre noget positivt for, at kvinder rent faktisk blev bedre repræsenteret og deltog mere i det socioøkonomiske liv.
Ligestilling: en grundlæggende værdinorm
Selv om Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid i det store og hele var en sag for mænd med kun 17 kvinder ud af i alt 105 deltagere, nævnes ligestilling mellem kvinder og mænd blandt Unionens grundlæggende mål i udkastet til forfatning. Det var dog stadig for lidt i mange EP-medlemmers øjne. Derfor fortsatte Parlamentets repræsentanter på regeringskonferencen med at arbejde for, at dette princip blev ophøjet til en af Unionens værdier (artikel 2 i forfatningsudkastet) og ikke kun skulle være et af målene (artikel 3). Det lykkedes dem faktisk under det italienske formandskab, da den sidste version af teksten blandt Unionens værdier i artikel 2 nævner: pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd.
En fællesskabsstrategi
I 2000 vedtog Den Europæiske Union et handlingsprogram over fem år (2001-2005) for konkret at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Det var på direkte opfordring fra Parlamentet, at Europa-Kommissionen foreslog dette program, der har fået en finansiel ramme på 50 mio. EUR over fem år. De kommende medlemsstater har kunnet deltage i programmet lige fra begyndelsen, og programmet har til formål at fremme og udbrede de værdier og adfærdsnormer, der er en forudsætning for ligestilling mellem kvinder og mænd, at skabe større indsigt i fænomener som direkte og indirekte kønsdiskriminering, at gøre det muligt at bekæmpe disse mere effektivt, hvor de forekommer, ikke alene i det økonomiske, sociale og arbejdsmarkedsmæssige liv og i politik, men også steder som medier, uddannelse, sundhed og sport. For at nå disse mål finansierer programmet bevidstgørelsesaktioner, oplysningskampagner, tværnationalt samarbejde og udveksling af erfaringer.
Parlamentet insisterede på, at det hvert år skulle orienteres om, hvor langt programmet var nået, og hvilke resultater der var gjort. Det optrådte dermed som "vagthund" for at sikre, at de indgåede forpligtelser i endnu højere grad fik konkrete resultater. Selv om Parlamentet er tilfreds med de vedtagne prioriterede aktioner (ligeløn i 2001, sammenhæng mellem arbejds- og familieliv i 2002, kvinders deltagelse i beslutningsprocessen i 2003), opfordrede Parlamentet også Kommissionen til at foreslå supplerende lovgivningsforanstaltninger, særlig for at mindske lønforskellene, for at indsamle bedre statistiske oplysninger og for at integrere princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder og respekten for kvinders menneskerettigheder i EU's samarbejdspolitik med tredjelande.
|
