Europa-Parlamentet

Highlights 1999-2004

 
Europa-Parlamentet
EU-reformer
Udvidelse
Borgernes rettigheder
EU-borgerskab
Charteret for
grundlæggende rettigheder
Grundlæggende rettigheder
Offentlig adgang
til dokumenter
Uddannelse
og unges mobilitet
Retlige og indre anliggender
Eksterne forbindelser
Miljø / forbrugerbeskyttelse
Transport- / regionalpolitik
Landbrug / fiskeri
Økonomisk
og monetær politik
Beskæftigelses- og social-
politik / Kvinders rettigheder
Indre marked / industri / energi / forskning
 

EPP-ED PSE Group ELDR GUE/NGL The Greens| European Free Alliance UEN EDD/PDE


Erasmus: en invitation til at rejse

Erasmus så dagens lys i 1987. Det år kunne 3.000 studerende rejse ud for at udbygge deres uddannelse på et andet europæisk universitet. 2002 var en milepæl: det år rundede antallet af støttemodtagere en million. Det viser dette initiativs stigende succes. Europa-Parlamentet har altid støttet Erasmus, der under det generelle Socrates-program har formeret sig ved knopskydning:: Comenius, Grundtvig, Lingua, Minerva..., og EP-medlemmerne har altid forsøgt at forhøje disse programmers ambitionsniveau og de midler, der afsættes til dem.

Syv studerende af forskellig nationalitet bor et år sammen i en lejlighed i Barcelona. Fire mænd: en franskmand, en italiener, en dansker og en tysker - og tre kvinder: en englænder, en spanier fra Andalusien og en belgier. De bor der for at afslutte deres sidste studieår takket være universitetsudvekslingsprogrammet Erasmus. De er som et lille europæisk fællesskab med deres kulturelle forskelle, deres misforståelser og deres ligheder. Det beskrives i den sjove franske film "L'Auberge espagnole" af Cédric Klapisch. Den viser et meget konkret eksempel på et Europa, hvor de studerende åbner sig over for andre sprog og kulturer.

Erasmus-programmet går ikke alene ud på at øge de studerendes mobilitet, men også universitetslærernes. Programmet giver også støtte til at udvikle og gennemføre studieprogrammer, intensivkurser, tværfaglige aktiviteter og undervisning i visse fag på andre sprog. Erasmus har også udviklet det europæiske meritoverførselssystem (ECTS), der skal gøre det lettere at få akademisk anerkendelse af studieperioder i andre medlemsstater. Dette system fremmer de studerendes mobilitet ved at gøre det muligt at tage hensyn til disse perioder, når der skal udstedes eksamensbeviser.

I Socrates-regi

Erasmus så dagens lys i 1987 og har siden 1995 været en del af det mere generelle Socrates-program, der er et omfattende europæisk uddannelsesprogram, der går ud over EU's grænser og dækker omkring 30 europæiske lande: de 15 nuværende medlemmer, de 10 tiltrædelsesstater, Bulgarien og Rumænien, de tre lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Island, Norge og Liechtenstein) og snart også Tyrkiet. I Socrates indgår ikke alene Erasmus, men også Comenius (skoleuddannelse), Grundtvig (livslang læring), Lingua (fremmedsprog) og Minerva, (fjernundervisning og informationsteknologi).

Alle disse aktioner på europæisk plan er et supplement til den nationale politik. Det hænger sammen med nærhedsprincippet: medlemsstaterne står for de nationale undervisningspolitikker og -programmer, mens EU tilskynder dem til at samarbejde indbyrdes, fremmer den europæiske dimension og gensidige anerkendelse af eksamensbeviser, fremmer studerendes og læreres mobilitet, udveksling af information og god praksis. Det endelige formål hermed er at skabe et europæisk område for videregående uddannelse. På dette område deler Parlamentet lovgivningskompetencen med Rådet, dvs. regeringerne, og det kan derfor gøre sin stemme gældende.

Trods stigende succes lever Erasmus endnu ikke op til Parlamentets ambitioner, som de blev udtrykt, da anden fase (2000-2006) af Socrates-programmet blev vedtaget, nemlig at omkring 10% af de europæiske studerende skulle deltage i mobilitetsaktioner under Erasmus. Programmet blev først vedtaget i januar 2000 efter tre behandlinger: Parlamentet ville benytte den fælles beslutningsprocedure til det yderste for at få budgettet forøget væsentligt og gøre det muligt at ændre det, hvis EU blev udvidet, og endelig ønskede Parlamentet at forenkle de administrative procedurer. På den måde lykkedes det for Parlamentet at få Socrates-budgettet op på 1.850 mio. euro for perioden 2000-2006 med en revisionsklausul i tilfælde af udvidelse. Kommissionen havde oprindelig kun foreslået 1.400 mio. euro, og Rådet ville i første omgang ikke gå højere end 1.550 mio. euro.

Med støtte fra Kommissionen søgte Parlamentet også at få gennemført, at Socrates udtrykkeligt skulle bidrage til at udvikle "et europæisk uddannelsesområde". Det lod dog til, at dette begreb var tabu for Rådet, så EP-medlemmerne måtte stille sig tilfreds med en henvisning til en "europæiske dimension på uddannelses- og videreuddannelsesområdet".

"Bologna-processen"

I 1999 havde 29 europæiske stater undertegnet Bologna-erklæringen, der har til formål at skabe et europæisk område for videregående uddannelse inden årtiets udgang. Det forekommer nødvendigt at nærme systemerne til hinanden for, at Europa kan blive "den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden". Sådan hedder det i den såkaldte Lissabon-strategi, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i marts 2000. I Bologna forpligtede ministrene sig også til at omlægge universiteternes undervisningsforløb efter strukturen studentereksamen +3, +5, +8 (dvs. bachelor, master, doktorat) og udvirke, at den højere undervisningssektor i Europa på verdensplan fik en status på højde med Europas store kulturelle og videnskabelige traditioner.

I 2001 vedtog Rådet en henstilling om fri bevægelighed for personer. Det henstillede bl.a. til medlemsstaterne at fjerne de juridiske og administrative hindringer for mobilitet for studerende og lærere og at fremme indlæring af fællesskabssprog for at fremme denne mobilitet. Medlemsstaterne blev også opfordret til at fremme et "kvalifikationernes Europa", bla. a. ved at anvende det europæiske meritoverførselssystem (ECTS). Alle disse henstillinger lå helt på linje med Parlamentets ønsker. Til gengæld gik Rådet ikke med til de skattemæssige og sociale foranstaltninger, EP-medlemmerne ønskede, hvilket risikerer at fastholde de konkrete hindringer for mobilitet.

Erasmus Mundus

Endelig har Parlamentet sidst i valgperioden, i oktober 2003, haft mulighed for at bidrage væsentligt til søsætningen af et nyt fællesskabsprogram, der er åbent for hele verden. I dag vælger størstedelen af de studerende, der deltager i internationale udvekslingsprogrammer på verdensplan, at tage til USA. Formålet med Erasmus Mundus er at modtage flere sådanne studerende på europæiske universiteter. Det tilbyder stipendier til flere end 4.000 studerende med en akademisk grad fra tredjelande (ud over EFTA-landene - Island, Liechtenstein og Schweiz - og kandidatlandene) og til næsten 1.000 lærere. EP-medlemmerne stillede sig meget positivt til dette program og benyttede lejligheden til at puste nyt liv i deres plan om et europæisk område for højere undervisning ved at søge at få oprettet en Erasmus Mundus masteruddannelse for at gøre det muligt for studerende at foretage en "Europa Rundt" ved flere universiteter. Parlamentet lå også i hårde forhandlinger med Rådet for at opnå et større budget. Kommissionen foreslog oprindelig 200 mio. euro for perioden 2004-2006 og Rådet blot 180 mio. EP-medlemmerne fandt disse beløb utilstrækkelige og opnåede til sidst, at beløbet blev forhøjet til 230 mio. euro. Programmet går ikke alene ud på at præsentere europæisk undervisning på verdensplan, men også at fremme dialogen mellem forskellige kulturer og den mellemfolkelige forståelse.



  
Ordførere:
  
Mobilitet for studerende, undervisere og erhvervslærere: Robert J.E. Evans (PES, UK)
Socrates-programmet 2000-2004: Doris Pack (EPP-ED, D)
Erasmus Mundus-programmet 2004-2008: Marielle De Sarnez (EPP-ED, F)
  
EUT - vedtagne retsakter:
  
Mobilitet for studerende, undervisere og erhvervslærere
Socrates-programmet 2000-2004
Erasmus Mundus-programmet 2004-2008

 

 

 
  Publishing deadline: 2 April 2004