| På topmødet i Lissabon i marts 2000 enedes EU's stats- og regeringschefer om et nyt strategisk mål for EU: at blive den mest konkurrencedygtige økonomi i verden i 2010. Siden da har Europa-Parlamentet godkendt en række økonomiske lovtekster, der hovedsagelig gik på at åbne markederne for forskellige varer og tjenesteydelser. EP-medlemmerne har dog som regel forsøgt at moderere liberaliseringen med foranstaltninger, der skulle beskytte forbrugere, arbejdstagere, miljøet og grundlæggende offentlige tjenesteydelser.
På Lissabon-topmødet erklærede stats- og regeringscheferne, at deres mål var at gøre EU til "den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og støre social samhørighed". Dette mål blev kendt som Lissabon-strategien og krævede en indsats på forskellige fronter: det indre marked, informationssamfundet, forskning, uddannelse, strukturelle økonomiske reformer, en stabil valuta og et makroøkonomisk policy mix, der fremmede vækst og holdbare offentlige finanser. De fleste af disse områder hænger indbyrdes sammen: holdbare offentlige finanser fremmer vækst og dermed jobskabelse, mens mindre arbejdsløshed betyder færre udgifter til social sikring, hvilket igen forbedrer de offentlige finanser.
Da Parlamentet første gang behandlede Lissabon-målene, stod EP-medlemmerne delt i liberaliseringsspørgsmålet. Mange opfordrede til, at der blev lagt større vægt på jobskabelse, miljøspørgsmål og behovene hos de fattigere befolkningslag. Andre fremførte, at job ville opstå i kølvandet på vækst og pressede derfor på for strukturreformer, da de mente, at for megen beskyttelse af arbejdstagerne kunne virke mod hensigten. I sidste ende valgte Parlamentet en midterkurs og ændrede Europa-Kommissionens lovforslag, så der blev balance mellem de forskellige interesser.
Mange af de foranstaltninger, der blev aftalt i Lissabon, skulle dog ikke gennemføres ved lov, men ved mellemstatslige aftaler, hvor medlemsstaterne skulle samordne og afpasse deres politik indbyrdes, mens Kommissionen og Europa-Parlamentet ville komme til at stå på sidelinjen. Andre foranstaltninger ville dog kræve EU-lovgivning med Parlamentet i en nøglerolle som medlovgiver.
Jobskabelse
Jobskabelse var et hovedmål i Lissabon, men det forventedes dog, at det hovedsagelig ville følge af økonomisk vækst, der blev skabt ved forbedret konkurrenceevne, strukturreformer og mindre bureaukrati. Europæiske regeringer skulle fremme god praksis og udveksle idéer om jobskabelse, men der var ingen planer om omfattende lovgivning på dette område.
Det generelle mål var at øge beskæftigelsesfrekvensen til 70% af befolkningen i 2010 med et mellemliggende mål på 67% i 2005, hvad der nu synes vanskeligt at nå. Der er dog skabt over seks millioner job siden 1999, og beskæftigelsesfrekvensen steg fra 62,5% i 1999 til 64,3% i 2002. Procenten for langtidsledige faldt fra 4% i 1999 til 3% i 2002. Parlamentet har i flere beslutninger slået på, at der må gøres en større indsats, særlig for at forlige arbejde og familieliv og dermed tilskynde flere kvinder til at arbejde. Et delmål i Lissabon-strategien går da også ud på at øge procenten af kvinder i job fra 51% i 1999 (hvor den lå på 61% for mænd) til 60% i 2010. Kvinder har faktisk også forbedret deres position på jobmarkedet. Det samme kan ikke siges om ældre arbejdstagere (defineret som gruppen mellem 55 og 64 år). Målet for denne gruppes beskæftigelsesfrekvens blev sat til 50% i 2010, men i 2002 var kun 40,1% af dem i arbejde.
Det indre marked
Et nøgleelement i Lissabon-strategien var, at det indre marked skulle udbygges fuldt ud og fungere 100%. Det blev anset for at være afgørende for den økonomiske vækst, at hindringer for konkurrence blev fjernet, og at virksomheder fra andre medlemsstater fik adgang til nationale markeder på lige vilkår. I løbet af de seneste fem år har Parlamentet vedtaget lovgivning, der åbner flere markeder: Distribution af elektricitet og gas vil være fuldt liberaliseret i 2007. Posttjenesterne vil få større konkurrence, men det bliver dog garanteret, at der er befordringspligt for småforsendelser, og jernbanetransport vil blive liberaliseret fra 2006 og fremefter. I denne valgperiode er bestemmelserne om offentlige indkøb også blevet ajourført for at øge konkurrencen, og derfor forventes der faldende udgifter til offentlige bygge- og anlægs- samt leveringskontrakter. Der er gjort fremskridt hen imod et fælles system for lufttrafikstyring af luftrummet over Europa, hvilket skulle forkorte rejsetiden. Forslag om at åbne havnetjenester for konkurrence blev dog forkastet af Parlamentet, der var bekymret for sikkerhed og beskæftigelse.
Finansielle tjenesteydelser
Effektive og gennemskuelige finansielle markeder fremmer vækst, fordi kapitalen fordeles bedre til forskellige formål. I Lissabon blev der opfordret til, at EU's finansielle markeder skulle integreres bedre, og siden da har Parlamentet godkendt en række lovforslag om emner som et fælles pas for emission af obligationer og aktier ("emittentpas"), øget konkurrence mellem banker og børser ved handel med værdipapirer, fælles regler mod insiderhandel og manipulering af markedet, fjernelse af hindringer for investeringer i pensionsfonde, åbning af markedet for forsikringsmæglere, beskyttelse af mindretalsaktionærer ved overtagelsestilbud, krav om gennemskuelighed for virksomheder, der handles offentligt.
Et gunstigt miljø for erhvervslivet
Et andet element i Lissabon-strategien var et mere gunstigt miljø for virksomheder, særlig små og mellemstore (SMV'er). Medlemsstaterne skulle udveksle god praksis og forsøge at fjerne bureaukrati og nedbringe omkostningerne ved at starte en ny virksomhed op. Parlamentets rolle har været begrænset på dette område. EP-medlemmerne støttede dog bestræbelser på at hjælpe SMV'er og pressede på for at sikre, at der blev taget hensyn til deres behov i ny lovgivning, f.eks. ved at gøre det lettere for dem at byde på offentlige kontrakter og få adgang til EU's forskningsfonde. Man er nået til enighed om en EU-lov, der skal gøre det lettere at gøre intellektuel ejendomsret gældende. Desuden er der en lov på vej om, at det skal være muligt at patentere it-opfindelser. Formålet er at fremme kreativitet og innovation ved at give mere juridisk sikkerhed til virksomheder, der investerer i nye applikationer.
Informationssamfundet
En anden søjle i Lissabon-strategien gik ud på at udvikle informationssamfundet. Dette skulle hjælpe med til at skifte til en videnbaseret økonomi og at skabe job på områder med store vækstmuligheder. Det nuværende Parlament har vedtaget omfattende lovgivning, der skal øge konkurrencen i telekommunikationssektoren og udvide brugen af internettet. Den nuværende situation er allerede forholdsvis gunstig: Ifølge Kommissionens undersøgelser er produktiviteten i den europæiske telekommunikationsindustri ca.15% højere end i USA. Fuldt integrerede og liberaliserede telekommunikationsmarkeder skulle dog give endnu lavere omkostninger og billigere priser for forbrugerne, både private og erhvervslivet, og dermed skulle det også blive billigere at få adgang til internettet. Der er desuden vedtaget yderligere lovgivning for at udvide brugen af internettet ved at skabe et .eu topdomæne og gribe fat om problemet med spam og gøre internet-handel lettere.
Policy mix
Blandt hovedelementerne er også det "makroøkonomiske policy mix", dvs. den mest hensigtsmæssige balance mellem den økonomiske politiks redskaber for at opnå vækst. Europa-Parlamentet støttede Den Europæiske Centralbanks uafhængighed og målet om stabile priser som grundlag for holdbar vækst. EP-medlemmerne stillede sig imidlertid kritisk til den skattemæssige side af denne policy mix, da der ikke er nogen skattepolitik på EU-plan, og da EU-staterne ikke fuldt ud har respekteret stabilitets- og vækstpagten. Det gennemsnitlige årlige underskud i EU-staterne var på 2,7% i 2003, til dels på grund af den svage økonomi. Den gennemsnitlige offentlige gæld er også på vej op og tegner sig for 64,1% of BNP. Parlamentet mener, at den faldende vækst i BNP skyldes manglende strukturreformer i de fleste medlemsstater. EP-medlemmerne er også bekymrede over, at det ikke er lykkedes at omlægge de offentlige udgifter til produktive investeringer - som det ellers var aftalt i Lissabon - og at skattetrykket på arbejde heller ikke er lettet tilstrækkeligt.
Parlamentet har konsekvent støttet stabilitets- og vækstpagten, og EP-medlemmerne har foreslået at indføre et forvarslingssystem, der også skal aktiveres, når det ikke lykkes lande at få budgetoverskud i perioder med stærk vækst, og ikke kun når underskuddene stiger i afmatningsperioder. EP-medlemmerne står splittet i spørgsmålet om at benytte en "gylden regel" om, at bestemte former for investering ikke skal indgå i beregningen af budgetunderskud. De vedtog for nylig med det smallest mulige flertal ikke at støtte en sådan regel.
Forskning og uddannelse
Uddannelse og forskning er vigtige for vækst og beskæftigelse. Som EU-lederne sagde i Lissabon, er det afgørende for den videnbaserede økonomi "at investere i mennesker og udvikle en aktiv og dynamisk velfærdsstat". Det betyder, at medlemsstaterne må stile efter at øge pr. capita-investeringen i menneskelige ressourcer og prioritere livslang uddannelse højere, da større færdigheder øger mulighederne for at finde arbejde. EU har dog ikke lovgivet på dette område. Man nøjedes med at gennemføre benchmarking - men resultaterne har været dårlige. EU investerer 1,1% af BNP i højere uddannelse sammenlignet med 3% i USA. Da de offentlige investeringer ligger på nogenlunde samme niveau, skyldes forskellen hovedsagelig mangelen på privat kapital. Andelen af voksne med højere uddannelse er på vej op, men kløften i forhold til USA er der stadig. Procentsatsen af unge, der forlader skolen uden nogen form for kvalifikationer (18,1% i 2003), er stadig langt over målet på 10% i 2010.
Parlamentet godkendte medlemsstaternes mål om at afsætte 3% af BNP til forskning og udvikling, men EP-medlemmerne havde ingen mulighed for at få gennemført dette mål. Der er opnået meget lidt i praksis: Forskning tegner sig kun for 1,9% af BNP i EU mod 2,9% i USA og 3% i Japan.
EU har dog et fælles forskningsprogram, der tegner sig for lige under 4% af EU-budgettet. Parlamentet er med til at fastsætte finansieringsniveauet for dette flerårige forskningsprogram og har altid presset på for at øge det beløb, der er til rådighed. EP er også med til at bestemme, hvilke større forskningsområder programmet skal dække. EP-medlemmerne har støttet indsatsen for at fremme forskeres og studerendes bevægelighed via Erasmus Mundus-programmet og har forbedret lovgivning om at anerkende faglige kvalifikationsbeviser på EU-plan. Formålet er at gøre det lettere at udøve sit erhverv i andre medlemsstater. Forsøg på at indføre et EU-patent, der skulle sætte skub i forskning ved at forenkle patentprocedurerne, er foreløbig løbet ud i sandet.
Konklusion
Generelt halter arbejdsproduktiviteten pr. person stadig bagefter USA. Det skyldes dog for en stor dels vedkommende, at europæerne vælger at have mere fritid og længere ferier. Ser man på produktiviteten pr. time, er forskellen på EU og USA mindre og har ligget på under 5% i de seneste år. Det vækker dog stor bekymring, at produktiviteten nu vokser langsommere end i USA, hvilket udvider kløften. Ifølge Kommissionen skyldes dette, at ny teknologi benyttes i mindre omfang, og at investeringsniveauet er utilstrækkeligt. EP-medlemmerne har også udtrykt deres bekymring over en uheldig tendens i investeringer generelt: private investeringer faldt til 17,2% af BNP i 2002, fra 18,3% i 2000. De offentlige investeringers procentdel af BNP (2,4% af BNP i 2003) er også på vej ned (den lå på 3,8% i 1970'erne) og ligger nu langt under den amerikanske (3,3% i 2003).
I en nylig beslutning kritiserede Parlamentet forsinkelserne i Lissabon-strategien og opfordrede medlemsstaterne "til at deltage i en koordineret strategi for strukturreformer". EP-medlemmerne opfordrede også til "hurtig mobilisering af investeringer fra den private sektor til forskning og udvikling" med en stærk offentlig forskningsbase, som industrien er knyttet til. Parlamentet mener stadig, at Lissabon er vejen fremad.
|
