Morten Helveg PETERSEN
  • Morten Helveg
    PETERSEN
  • Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa
  • Medlem
  • Danmark Det Radikale Venstre
  • Fødselsdato: 14. september 1966

Næstformand

  • ITRE Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Medlem

  • D-JP Delegationen for Forbindelserne med Japan

Stedfortræder

  • LIBE Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
  • TERR Det Særlige Udvalg om Terrorisme
  • D-US Delegationen for Forbindelserne med De Forenede Stater

Seneste aktiviteter

  • En sejr for åbenheden Mark Zuckerbergs møde med Europa Parlamentets ledere tirsdag bliver livestreamet - godt kæmpet af Guy Verhofstadt #Alde https://twitter.com/ep_president/status/998473764772950016?s=12
    21/05/2018 12:01 - facebook
  • Danmark burde gå foran og være med til at styrke den grønne omstilling. Istedet hænger vi i bremsen. Grønt hykleri fra regeringen. Trist #dkpol #eudk https://t.co/CQsLsJUFPD
    20/05/2018 12:31 - twitter
  • Håber han og Venstre bliver ved med at holde fanen højt og at det ikke bare er en enlig svale (ikke Svane) #dkpol #eudk https://t.co/gBUTWTPyj8
    18/05/2018 10:54 - twitter
  • Helt enig. Tiden er løbet fra forbeholdet. Europa er nødt til at kunne mere selv - også på dette område #dkpol #eudk https://t.co/QiV8esn4vY
    18/05/2018 10:51 - twitter
  • Kristian Thulesen Dahls tyske EU-ven I dag er Margrethe Vestagers kommissærkollega og hele EU’s kassemester, tyske Günther Oettinger, på Christiansborg for at tale med bl.a. finansminister Kristian Jensen om størrelsen på det næste EU-budget. Oettinger er ikke blot en erfaren politiker, som er inde i sin anden periode som kommissær, han er også Dansk Folkepartis bedste ven i Bruxelles. Kristian Thulesen Dahl vil givetvis have svært ved at indrømme, at EU gør noget som helst godt for Danmark, så længe han ser stemmer i at slå løs på det europæiske fællesskab. Men Oettinger går faktisk Dansk Folkepartis ærinde for tiden. Ifølge kommissær Oettingers nyligt offentliggjorte budgetudspil, foreslår han således en fordobling af den del af EU’s kommende budget frem til 2027, som går til at bekæmpe ulovlig migration. Oettinger vil især styrke grænsekontrollen. Han vil måske endda opføre en regulær grænsebom. Det kan ikke udelukkes. Der er lidt med geografien. Oettinger vil nemlig ikke styrke grænsen ved Kruså. Han vil styrke Europas ydre grænser. Det bliver Dansk Folkeparti og med dem regeringen og Socialdemokratiet formentlig himmelhenrykte over at høre. Og hvis man virkelig ønsker sig noget, spiller det vel ingen rolle hvordan gaven er pakket ind? Om der er gule stjerner eller flotte dannebrogsflag på den store nye grænsebom er vel ikke så vigtigt som dét at styrke grænsekontrollen dér, hvor den har størst effekt. Oettingers budgetforhandlinger vil tage til i intensitet hen over året. På forhånd har Kommissionen foreslået en stigning i medlemslandenes betaling på godt og vel 10 pct. Hvilket den danske finansminister Kristian Jensen på det bestemteste har afvist. Det samme har hans chef, statsminister Lars Løkke Rasmussen. Ifølge den danske regeringstop har vi i Danmark brug for EU til at løfte mere, end vi selv kan bære. Men EU skal død og pine holde budgettet i status quo og må fremdeles prioritere. Regeringen ønsker et fokus på de såkaldte ”store ting” såsom klima og migration/flygtninge. Det sagde Statsministeren så sendt som i sidste uge i en tale på Europa-dagen den 9. maj hos dansk Metal. Sjovt nok er Oettinger enig i disse prioriteter. Men hans slutning er en anden. For de koster ikke gratis, og netop fordi der er tale om nye og massive indsatser, ønsker budgetkommissæren flere indtægter at gøre godt med. Det er endnu alt for tidligt at sige, hvor de lander. Det er alt for tidligt at tale om kroner og euro al den stund, at de politiske prioriteter ikke ligger klar. Så derfor er der faktisk rigelig tid til, at Kristian Thulesen Dahl genoptager en dialog med Kristian Jensen og hvisker finansministeren i øret, at der altså skal være penge til den grænsebom, også selv om den skal opføres på kanten af Catania.
    18/05/2018 10:44 - facebook
  • Dagen i dag er genstand for et helt særligt dansk jubilæum. Jubilæet fik mig ikke til at drømme om horn og parader. Nej, jeg kom faktisk til at tænke på en anden helt særlig begivenhed. Den udspillede sig i 1992. Jeg husker tydeligt, hvordan der hjemme hos os blev diskuteret – selv for en radikal familie – usædvanligt meget Danmark og Europa hen over middagsbordet. Det hele kulminerede i juni, hvor Danmark, stik imod al sund fornuft – stik i mod alle odds landede et resultat, som – jeg tror ikke jeg lyver – de færreste havde set komme. Folk rendte rundt med danske flag på gaderne og fjernsynet var fuldt af danskere med klaphatte, Dannebrog på kinderne og en bajer i den ene hånd og fejrede sejren. Det var helt utroligt. Kan I huske det? Ja, præcis, jeg skriver selvfølgelig om folkeafstemningen om Maarstricht-traktaten. Efter murens fald og Sovjetunionens sammenbrud opstod der et behov for et tættere og mere forpligtende europæisk samarbejde – og med det en opdatering af Europas grundlov. Maarstricht-traktaten markerede overgangen fra EF til EU og indvarslede en ny æra i det europæiske fællesskab. Men det ville danskerne ikke være med til, folkeafstemningen endte som vi alle husker med et nej tak. Dét havde jeg ikke set komme. Jeg var ærlig talt chokeret. Og det var jeg, selv om nej-siden havde bombarderet danskerne med dommedagsprofetier om, at et ja ville betyde, at portugiserne ville komme og stjæle vores jobs, vi ville få en Europahær og euroen ville diktere vores arbejdsmarkedspolitik. Det skete så ikke. Sat helt på spidsen har den danske skepsis fra Maarstricht siddet i store dele af befolkningen ved afstemninger lige siden. Vi så den senest ved afstemningen om retsforbeholdet i december 2015. Året efter fik vi så forbeholdene. De er ikke groet i min have. Og i dag 25 år efter er de i bedste fald utidssvarende – i værste fald direkte skadelige for Danmark.
    18/05/2018 10:01 - facebook

Kontakter

Bruxelles

  • Parlement européen
    Bât. Altiero Spinelli
    08H246
    60, rue Wiertz / Wiertzstraat 60
    B-1047 Bruxelles/Brussel

Strasbourg

  • Parlement européen
    Bât. Winston Churchill
    M02039A
    1, avenue du Président Robert Schuman
    CS 91024
    F-67070 Strasbourg Cedex

Postadresse

  • European Parliament
    Rue Wiertz
    Altiero Spinelli 08H246
    1047 Brussels