Morten MESSERSCHMIDT
  • Morten
    MESSERSCHMIDT
  • European Conservatives and Reformists Group
  • Vice-Chair
  • Denmark Dansk Folkeparti
  • Date of birth: 13 November 1980, Frederikssund

Member

  • AFCO Committee on Constitutional Affairs
  • TAX2 Special Committee on Tax Rulings and Other Measures Similar in Nature or Effect (TAXE 2)

Substitute

  • ECON Committee on Economic and Monetary Affairs
  • D-IL Delegation for relations with Israel

Most recent activities

OPINION on the draft regulation of the European Parliament and of the Council on the transfer to the General Court of the European Union of jurisdiction at first instance in disputes between the Union and its servants

AFCO
21-04-2016 AFCO_AD(2016)576977

The ePrivacy directive and 'cookies'

15-04-2016 E-003052/2016

Trade in animals leaving the EU

22-03-2016 E-002393/2016
  • Lad ikke frygten gøre os til kujoner Der er så meget, vi skal passe på: retten til at tænke, tale og skrive frit, blandt så meget andet, og selv om de voksne også kan være bange, så bliver det farlige ikke skræmt bort af lange, bange sange. Tværtimod bliver vores fjender mere kæphøje og selvsikre, for hver gang det lykkes dem at kujonere os. Og det er sket igen og igen, siden Irans Ayatollah Khomeini nedkaldte islamisk forbandelse og død over Salman Rushdie i 1989. Derfor trykker vi ikke tegninger af muslimernes profet. Derfor opfører vi gerne teaterstykker, som rummer religionskritik, men af jødedom og kristendom – ikke af Islam. Frygten har slået rod og er blevet en accepteret begrænsning af vores handlinger. Det Kongelige Teaters beslutning om alligevel ikke at opføre ”De Sataniske Vers”, er truffet af bange voksne, men i stedet for i al ærlighed at synge lange, bange sange gemmer de deres angst bag andre forklaringer. ”Det har ikke strejfet mig”, siger skuespilchef Morten Kirkskov der afviser at være bange. Det er han heller ikke, når han modigt langer ud efter Dansk Folkeparti i lange kronikker: ”Lige nu synes det i lige så høj grad at være åndeligt armod, dårligt forklædt som frygt og selvglæde, der ligger til grund for fascismens spirende succes.”…” Fremtrædende Venstrefolk vender sig nu væk fra stanken i bageriet, der er opstået i samarbejdet med Dansk Folkeparti,” og andre udslag af personligt mod. Næ, Det Kongelige Teater er skam ikke bange af sig, og beviset er, at teatret i januar dristigt opsatte en flygtninge-ballet, eller asyl-ballet, med piftede gummibåde og druknede børn, og helt uden politibeskyttelse mod voldelige højre-nationalister. Men i virkeligheden er Morten Kirkskov bange; måske ikke for sit liv og førlighed, men han er bange for at få sin karriere og trygge hverdag med forudsigelige forestillinger spoleret af problemer som værdikamp og civilisationssammenstød. Det Kongelige Teaters aflysning ligger i uskøn forlængelse af, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen forsøgte at forhindre den dødstruede Salman Rushdie i at besøge Danmark i 1996 med den undskyldning, at politiets ressourcer var sat ind på at overvåge rockerbanderne. Eller som når Danmarks Radios chef Ulrik Haagerup garanterer os, at Muhammedtegningerne selvfølgelig bliver vist, når altså DR mener, at det er ”journalistisk relevant” – og jeg kan garantere dig, at det kommer DR aldrig til at mene af egen fri vilje. Så har jeg mere respekt for dem, som åbent indrømmer, at de giver afkald på deres ytringsfrihed, fordi de frygter Islams hævn. I januar 2015 forklarede Jyllands-Postens chefredaktør Jørn Mikkelsen, hvorfor avisen ikke ville genoptrykke det franske satiremagasin Charlie Hebdos tegning af Muhammed; hensynet til Jyllands-Postens medarbejdere: ”Mange redaktører, der svinger sig op på den store klinge, gør præcist det samme som vi på JP – går rundt om den varme grød, vrider hænder og bortforklarer. Sandheden er, at det for os ville være helt uansvarligt at trykke gamle eller nye profettegninger lige nu. Det vil mange ikke gerne indrømme. Det gør jeg, om end meget modstræbende.” Det står i skarp modsætning til Uffe Elleman Jensens sædvanlige bagatellisering få dage efter angrebet på Krudttønden: ”Ytringsfriheden er jo altid under pres. Det vil ytringsfriheden altid være i sagens natur. Men den er jo ikke truet mere i Danmark, end den hele tiden har været.” Vel er den så og lige siden Ayatollah Khomeinis dødsdom over Salman Rushdie er den kun blevet værre. Vesterlændinge og jøder bliver beskudt, stukket ned og sprængt i stumper og stykker i deres egne byer, vores kunstnere, skribenter, politikere og jødiske institutioner er under konstant beskyttelse, og almindelige mennesker frygter, at et medlem af Islamisk Stat er blandt dem, der håndterer bagagen i lufthavnen. Sådanne tilstande bliver ikke bragt til ophør med klagesange som den, EU udsendte på ni-året for fatwa’en i 1998. Heri opfordrer EU Iran ”til at overholde folkeretten og henstiller til de iranske myndigheder, at de arbejder sammen med EU om en tilfredsstillende løsning med hensyn til Salman Rushdie”. Men der var dog lys i mørket, mente man i EU, for EU ”hilser med tilfredshed, at den nye iranske regering bekender sig til respekt for retsstatsprincipper og understreger behovet for dialog mellem forskellige kulturer”. Det var i 1998; i 2003 besluttede Iran at forny dødsdommen. Dialog? Respekt? Folkeretten? Altid er Vesten på tilbagetog; bukkende, undskyldende og hændervridende forsøger den politiske elite febrilsk at forstå, hvad der foregår i hovedet på de brølende muslimske folkemasser, som alligevel nedbrænder vores ambassader og tramper på vores flag og kræver tre nye undskyldninger for hver én, de har fået. Vi har uden tvivl mere ondt at frygte fra vore fjender, men at være bange og kujon er ikke det samme, og hvis ikke vi tegner, taler, skriver og trykker, hvad vi vil, og opfører de skuespil, som vi vil, så er det snart tæppefald for det Danmark, vi kender. Og det Kongelige Teaters kujonagtige beslutning bringer kun den dag en smule nærmere.
    24/05/2016 08:13 - facebook
  • Skal vi bøje os for Bruxelles’ asyl-diktater? De lande, som ikke vil modtage flere migranter, vil EU straffe med heftige bøder. Bruxelles vil have landene til ’frivilligt’ at tage imod de 1,8 millioner migranter, som ankom sidste år, og dem, som kommer, når vejret bliver bedre. Mange lande siger nej. Men ”dann haben wir andere Metoden”, siger Merkel, kommissærerne og EU-domstolen. Avisen Financial Times har set EU-dokumenter, hvorefter det skal koste et EU-land 250.000 euro – eller 1,8 mio. kroner – for hver asylansøger, som landet afviser. EU har store planer. Hvis det står til EU-kommissionen, bliver der oprettet EU-asyl-kontorer i hvert EU-land, som skal behandle asylansøgningerne. En anden plan er at EU lyn-behandler asylanterne i Grækenland og Italien og herefter fordeler dem i kvoter til EU-landene, alt efter landenes økonomi og indbyggertal. Reglerne skal være ens, Bruxelles skal bestemme, og kommissærerne vil bruge menneskerettigheder, EU-domstol og enorme bøder til at få borgerne til at acceptere folkevandringen. Men vi har jo for fem måneder siden bekræftet vores danske retsforbehold, netop for at beskytte os mod ikke at blive opslugt af en fælles asylpolitik? Ja, men Danmark har tilsluttet sig Dublin-reglerne for at kunne sende ulovlige indvandrere tilbage til det første land, de rejste til. Men hvis EU ændrer Dublin-reglerne, så skal Danmark sige ja eller nej. Hvis vi siger ja, fanger bordet, og EU-kommissærer og bøderegn afgør vores asylpolitik. Siger vi nej, ryger vi ud af Dublin-reglerne; men dem har Tyskland forlængst gennemhullet – se blot på den daglige strøm af asylansøgere, som dagligt søger ind over vores sydlige grænse. Vil Danskerne mon underkaste sig EU’s asyl-diktater? Jeg tror det ikke. I januar sagde 10 procent af danskerne i en Norstat-meningsmåling, at vi skal modtage flere asylansøgere. 26 procent, at vi modtager nok. Og 57 procent, at vi tager imod for mange. Og truslen om at skulle betale 1,8 millioner kroner til Bruxelles for hver asylansøger, som vi afviser, øger nok ikke velviljen over for EU’s planer.
    22/05/2016 12:29 - facebook

Contacts

Bruxelles

  • Parlement européen
    Bât. Willy Brandt
    05M061
    60, rue Wiertz / Wiertzstraat 60
    B-1047 Bruxelles/Brussel

Strasbourg

  • Parlement européen
    Bât. Louise Weiss
    T11089
    1, avenue du Président Robert Schuman
    CS 91024
    F-67070 Strasbourg Cedex

Postal address

  • European Parliament
    Rue Wiertz
    Willy Brandt 05M061
    1047 Brussels

Europarl TV