Onlineplatforme skal være mere gennemsigtige over for EU's virksomheder 

Parlamentet stemmer onsdag om den første EU-retsakt, der specifikt omhandler forbindelserne mellem platforme og virksomheder (P2B), for at sikre et fair og gennemsigtigt digitalt marked.

Onlineformidlingstjenester såsom markedspladser for e-handel (f.eks. Amazon, eBay) og søgemaskiner (f.eks. Google Search) vil skulle gennemføre en række foranstaltninger for at sikre, at deres kontrakter med virksomheder (f.eks. onlineforhandlere, hoteller, restauranter og app-udviklere) er gennemsigtige og retfærdige.

De nye regler, som også vil gælde for app-butikker (f.eks. Apple App Store, Microsoft Store), sociale medier (f.eks. Facebook, Instagram) og prissammenligningsværktøjer (f.eks. Skyscanner, Tripadvisor), vil kræve, at onlineplatformene bl.a. forklarer, hvorfor varer eller tjenesteydelser er blevet fjernet fra søgeresultaterne, og give en beskrivelse af de parametre, der bestemmer rangordningen.

Over én million virksomheder i EU handler via platforme for at nå ud til deres kunder.

Christel Schaldemose (S&D, DK) er ordfører.


Procedurekode: 2018/0112 (COD)

Debat: Tirsdag den 16. april

Afstemning: Onsdag den 17. april

Procedure: Fælles beslutningstagning, 1. læseaftale