Hvilke beføjelser og lovgivningsprocedurer har Europa-Parlamentet? 

Europa-Parlamentet er medlovgiver – Parlamentet har beføjelse til at vedtage og ændre lovgivning og træffer afgørelse om EU's årlige budget på lige fod med Rådet. Det fører tilsyn med arbejdet i Kommissionen og andre EU-organer og samarbejder med medlemsstaternes nationale parlamenter for at få input fra dem.


Langt størstedelen af EU-lovgivningen vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, også kendt som "den fælles beslutningsprocedure". Det er den mest anvendte procedure og giver Europa-Parlamentet og Rådet samme vægt. Proceduren anvendes inden for en bred vifte af områder, herunder indvandring, energi, transport, klimaforandringer, miljø, forbrugerbeskyttelse og økonomisk styring.


Inden for nogle få områder gælder der andre lovgivningsprocedurer. Inden for f.eks. skatte- og afgiftsområdet, konkurrencelovgivningen og Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik "høres" Europa-Parlamentet. Parlamentet kan i disse tilfælde godkende eller forkaste et lovgivningsforslag eller foreslå ændringer til det. Rådet er dog ikke retligt forpligtet til at følge Parlamentets holdning, men må dog ikke træffe afgørelse, før det har modtaget den. "Godkendelsesproceduren", hvor Parlamentets godkendelse er påkrævet, finder anvendelse på nye EU-medlemsstaters tiltrædelse og på internationale handelsaftaler mellem EU og tredjelande eller grupper af lande. Godkendelsesproceduren bruges også i forbindelse med den endelige udnævnelse af Europa-Kommissionen.

Hvad med lovgivningsinitiativet? Hvem tager initiativ til EU-lovgivning?


Selv om det er op til Kommissionen at foreslå ny EU-lovgivning, kan Parlamentet tage initiativet ved at anmode Kommissionen om at fremsætte et lovforslag. Ved vedtagelsen af et såkaldt "lovgivningsinitiativ" kan MEP'erne fastsætte en frist for fremlæggelsen af et forslag. Hvis Kommissionen ikke fremlægger et forslag som ønsket, skal den forklare hvorfor.


Delegerede retsakter/gennemførelsesretsakter


Ved vedtagelsen af en ny lov kan MEP'erne og Rådet pålægge Kommissionen at supplere loven med mindre tilføjelser eller ændringer (såsom tekniske bilag eller opdateringer) gennem delegerede retsakter (retsakter, der supplerer eller ændrer dele af loven) eller gennemførelsesretsakter (retsakter, der præciserer, hvordan loven bør gennemføres). På den måde kan lovgivningen holdes enkel og om nødvendigt suppleres og opdateres uden nye forhandlinger mellem lovgiverne.


Afhængigt af hvilken form for retsakt Kommissionen har fremlagt, har MEP’erne forskellige muligheder for handling, hvis de er uenige i Kommissionens forslag. MEP'erne har vetoret i forbindelse med delegerede retsakter. I forbindelse med gennemførelsesretsakter kan MEP'erne anmode Kommissionen om at ændre eller tilbagekalde en retsakt, men Kommissionen er ikke juridisk forpligtet til at følge MEP'ernes ønske.