Hvilke MEP'ere varetager nøglefunktioner, og hvordan vælges de? 

David Sassoli blev valgt til formand for Europa-Parlamentet i juli 2019 

På det første plenarmøde efter valget til Europa-Parlamentet vælger medlemmerne en ny formand, 14 nye næstformænd og fem kvæstorer.


Alle valgte hverv i Europa-Parlamentet, dvs. formand, næstformand, kvæstor, udvalgsformand og -næstformand samt delegationsformand og -næstformand, fornys med to og et halvt års mellemrum, altså én gang i starten og én gang halvvejs gennem den femårige valgperiode. Der er mulighed for genvalg.


Ved valg af formand, næstformænd og kvæstorer bør der tages hensyn til behovet for at sikre en rimelig repræsentation af medlemsstater og politiske grupperinger.


Europa-Parlamentets formand


Formanden leder Parlamentets arbejde og forhandlingerne på plenarmøderne og erklærer det årlige EU-budget for endeligt vedtaget. Formanden repræsenterer Europa-Parlamentet udadtil og i forholdet til de øvrige EU-institutioner.


I juli 2019 blev David SASSOLI valgt som formand for Europa-Parlamentet.


Hvordan vælges Europa-Parlamentets formand?


Det nyvalgte Europa-Parlaments første handling er at vælge sin formand. Kandidater til formandskabet kan indstilles af enten en politisk gruppe eller mindst 38 medlemmer. Valget afholdes ved hemmelig afstemning. For at blive valgt skal en kandidat have et absolut flertal af de gyldigt afgivne stemmer, dvs. 50 % plus én.


Hvis der ikke vælges en kandidat i første valgrunde, kan de samme eller andre kandidater indstilles til en anden valgrunde under de samme betingelser. Dette kan om nødvendigt gentages med en tredje runde, igen med de samme regler.


Hvis ingen er valgt ved den tredje afstemning, går de to kandidater med flest stemmer i denne runde videre til en fjerde afstemning, hvor kandidaten med det største antal stemmer vinder (bliver valget ikke afgjort i denne fase, erklæres den ældste kandidat som vinder).


Hvem er næstformændene og kvæstorerne?


Næstformænd kan, når det er nødvendigt, træde i formandens sted i forbindelse med udførelsen af dennes opgaver, herunder lede plenarmøderne. De er også medlemmer af Præsidiet, som er det organ, der er ansvarligt for alle administrative, personalemæssige og organisatoriske anliggender i Europa-Parlamentet. Kvæstorerne varetager administrative opgaver, som direkte vedrører medlemmerne.


Europa-Parlamentet har 14 næstformænd og fem kvæstorer.


Hvordan vælges de?


Kandidater til posterne som næstformand og kvæstor kan indstilles af enten en politisk gruppe eller mindst 38 medlemmer. Valget af næstformand afholdes i form af en hemmelig afstemning med én stemmeseddel. Næstformændenes rangfølge bestemmes af den rækkefølge, hvori de er valgt.


Hvem er formændene for de politiske grupper, og hvordan vælges de?


I den 8. valgperiode var der otte politiske grupper i Europa-Parlamentet. Hver politisk gruppe vælger sin egen formand/sine egne formænd. Formændene og Europa-Parlamentets formand udgør Formandskonferencen.


Formandskonferencen tilrettelægger Parlamentets arbejde og planlægger lovgivningsarbejdet. Konferencen sammensætter udvalgene og delegationerne og fordeler deres kompetencer. Konferencen har også ansvaret for forbindelserne til de andre EU-institutioner, de nationale parlamenter og tredjelandene.


Hvem er udvalgsformændene, og hvordan vælges de?


Under de konstituerende møder (og halvvejs gennem den femårige mandatperiode, hvor der vælges nye MEP'er til de respektive poster) vælger Parlamentets udvalg deres formænd og næstformænd. Formænd og næstformænd kan også genvælges for et nyt mandat ved det valg, som finder sted midt i valgperioden.


Hvert stående udvalg vælger en formand og en række næstformænd ved særskilte afstemninger. Antallet af næstformænd fastsættes af det fuldtallige Parlament efter forslag fra Formandskonferencen.


Parlamentets stående interparlamentariske delegationer (for forbindelserne med tredjelande) vælger deres formænd og næstformænd efter samme procedure som i udvalgene.


Hvem er koordinatorerne i udvalgene, og hvordan vælges de?


De politiske grupper vælger "koordinatorer" for hvert af de parlamentariske udvalg. De fungerer som gruppens politiske leder i udvalget. De koordinerer deres gruppers holdninger til de emner, der behandles i udvalget, og organiserer udvalgets arbejde sammen med formanden og næstformændene.