Direkte adgang til overordnet navigation (Tryk på "Enter")
Adgang til sidens indhold (klik på "Indgang") (Tryk på "Enter")
NOT FOUND ! (Tryk på "Enter")

2011 - det europæiske år for frivilligt arbejde

Socialpolitik 03-01-2011 - 13:34
 
 
Marian Harkin (ALDE)   Marian Harkin (ALDE)

At få flere mennesker involveret i frivilligt arbejde er det vigtigste mål for det europæiske år for frivilligt arbejde. Bevidstgørelse og praktisk hjælp til frivillige organisationer vil være afgørende elementer i denne strategi. Omkring 100 millioner europæere udfører regelmæssigt frivilligt arbejde, selv om der er store forskelle: i Storbritannien, Sverige og Holland er 40 % af befolkningen involveret i frivilligt arbejde, mens det i Bulgarien og Italien kun er omkring 10 %.


Vi talte med den irske MEP Marian Harkin (ALDE), som arbejder på at fremme frivilligt arbejde.


Q: Der er så mange andre brændende spørgsmål, hvorfor dedikere et helt år til frivilligt arbejde?


MH: I EU er hver femte borger engageret i frivilligt arbejde. Det er meget stort antal, og det er noget, der vedrører en masse borgere. Når du taler om brændende spørgsmål refererer du måske til den økonomiske krise og tro mig, jeg ved alt om det, men jeg tror, at frivilligt arbejde også kan hjælpe med at bidrage til social samhørighed i det nuværende økonomiske klima.


Q: I mange vestlige lande har frivilligt arbejde en lang tradition. Men i de tidligere kommunistiske lande er folk ret mistænksomme over for nye tiltag, herunder frivilligt arbejde ....


MH: Jeg tror, at frivilligt arbejde har meget at gøre med tradition. Jeg har talt med medlemmer af Europa-Parlamentet og ngo'er fra forskellige medlemsstater, og husker en kommentar fra en kvinde fra Tjekkiet der sagde, at hvis du udfører frivilligt arbejde, vil mange fra den ældre generation tro, at du er sindssyg. Men hun fastslog, at yngre mennesker har et andet perspektiv.


Q: Kan det europæiske år for frivilligt arbejde 2011 ændre dette? På hvilken måde og hvordan?


MH: Jeg tror, frivilligt arbejde bliver nødt til at finde sin egen plads og rum, og det kan være helt anderledes end det er i England, Frankrig eller Italien. Der er ikke så meget tale om en holdningsændring, men det handler om at ændre forholdene, og meget ofte kan ændrede omstændigheder føre til en holdningsændring. Det europæiske år for frivilligt arbejde kan give folk i de nye medlemslande mulighed for at udforske, hvad frivilligt arbejde kan betyde for dem i deres egen kontekst.


Q: Hvad er MEP'ernes og Europa-Parlamentets rolle i det europæiske år for frivilligt arbejde 2011? Hvordan vil de kunne bidrage effektivt?


Vi har i Parlamentet en interessegruppe om frivilligt arbejde, og vi har sendt information til alle MEP'er om de nationale kontaktpunkter. De kan selv kontakte deres regionale kontaktpunkt, se hvad der sker i deres eget land og region, og hvordan de kan inddrages på nationalt plan. Jeg tror, det er ganske vigtigt, fordi det engagerer MEP'erne med frivillige. Det er helt afgørende, at Parlamentet arbejder aktivt med "Alliance" (som uforment samler 33 europæiske netværk der er aktive i frivilligt arbejde.)

Forhåbentlig vil vi ved udgangen af året have nogle politiske anbefalinger på plads, som vi kan give til Europa-Kommissionen og bede om en grønbog.

Ref. : 20110103STO11188