Har WikiLeaks skabt mere eller mindre demokrati i verden?

WikiLeaks hjemmeside har siden 2006 lækket mere end én million hemmeligt stemplede diplomatiske dokumenter. Hjemmesiden er blevet et symbol på gennemsigtighed for nogle, mens andre mener, at siden udgør en trussel mod international sikkerhed. Vi talte med to MEP´er med meget forskellige holdninger til WikiLeaks: Christian Engström (Greens/EFA) fra det svenske Piratparti og tidligere udenrigsminister for Slovakiet, Eduard Kukan (EPP).

Christian Engström, Piratpartiet besluttede sidste år at stille servere til rådighed for WikiLeaks hjemmeside. Du lader ikke til at opfatte Wikileaks som en farlig hjemmeside. Hvorfor ikke?

C.E.: Vi ser rent faktisk Wikileaks som en farlig hjemmeside, især for korrupte regimer, der har noget at skjule. Det er præcis derfor, at vi godt kan lide siden. Vi mener, at gennemsigtighed er en meget vigtig del af en åben demokratisk regering. Det er vigtigt at huske på, at tendensen til at sløre ting findes overalt. Selv en demokratisk valgt regering som den amerikanske regering ønsker at skjule ting for offentligheden. Ting, som er yderst relevante. Så ja, Wikileaks er farlig en hjemmeside for alle, der sidder på magten, og som har noget at skjule.

Eduard Kukan, ifølge Kommissionens formand, José Manuel Barroso, tjener Wikileaks ikke altid offentlighedens interesse. Han mener, at visse oplysninger må holdes hemmelige. Hvad er din holdning til dette spørgsmål?

E.K.: Jeg ser fri adgang til information som en af hjørnestenene i moderne demokratiske systemer. Men Wikileaks´ aktiviteter har haft en skadelig virkning. Vi er alle mennesker: hvis du foretager dig noget, ligger der altid noget bag. Jeg tror ikke, at WikiLeaks hensigt var at afsløre positive og konstruktive ting for offentligheden. Jeg tror ikke på, at deres hensigt var ædel og respektfuld.

Jeg har tilbragt mange år inden for diplomatiet, og visse oplysninger bør ikke offentliggøres. I visse situationer er man nødt til at skabe tillid mellem partnerne, de skal kunne stole på hinanden. Ikke fordi borgerne ikke har ret til at blive informeret, men fordi de ting, man forbereder, bør holdes diskret. Når diplomater er ved at forhandle aftaler på plads, kan det ødelægge hele processen, hvis dokumenter pludselig offentliggøres. Det kan ødelægge de gode ting, som skal komme ud af forhandlingerne.

Nogle mener, at den øgede gennemsigtighed styrker vores demokratier. Mener I, at WikiLeaks har bidraget til at skabe mere demokrati i verden?

C.E.: Ja, det mener jeg, eftersom gennemsigtighed er en af de grundlæggende pointer med et demokrati. Hvad er pointen i at tillade folk at stemme, hvis de ikke får adgang til oplysninger om, hvad regeringen eller oppositionen foretager sig? Målsætningen med et demokrati må være at have informerede borgere, der er i stand til at træffe informerede valg.

Den større målsætning med Wikileaks er at gøre det klart for alle regeringer: Tro ikke, at I kan slippe af sted med at skjule ting eller lyve om ting. Den indirekte effekt af WikiLeaks er, at regeringer vil begynde at blive mere gennemsigtige og ærlige.

E.K.: Jeg ville gerne give dig et klart svar, men nogle gange findes der ikke sådanne svar. Jeg erkender til en vis grad, at Wikileaks publikationer kan have haft visse positive virkninger. I de lande, hvor der er diktatoriske regimer, er de positive aspekter [af WikiLeaks] mere indlysende og mere intense. Så jeg fordømmer ikke alt, hvad der er blevet offentliggjort. Men der bør være en klar skillelinje mellem, hvad der kan offentliggøres for at udvide den frie adgang til information, og hvad man ikke bør offentliggøre for ikke at beskadige diskrete personlige relationer mellem politikere og statslige aktører.

Men hvem skal bestemme, hvilke oplysninger der kan videregives? Bør det for eksempel være op til WikiLeaks ledelse at definere kriterierne, eller bør den slags beslutninger overlades til diplomater og politikere?

C.E..: Nej det bør det ikke, og Wikileaks´ ledelse vil være de første til at sige det samme. Hvad de ønsker, og hvad jeg ønsker, er langt flere hjemmesider, hvor det er muligt at lække oplysninger sikkert. Hvis der kun var én hjemmeside for lækager, så ville de (WikiLeaks) være de magtfulde, og vi ville være nødt til at overvåge dem. Men hvis der er mange forskellige lækagesider, så forsvinder dette problem.

E.K.: Folkene fra WikiLeaks bør forstå, hvilke oplysninger der kan offentliggøres, og hvilke der bør holdes hemmelige. Men kriterierne bør meget præcist fastsættes af et politisk lederskab. Jeg tror ikke, at det er en god idé med en folkeafstemning. Politiske ledere kommer undertiden op med ideer, som bliver totalt afvist, fordi folk ikke forstår dem, men bagefter viser historien, at disse politikere havde ret.

Vil WikiLeaks offentliggørelse af hemmelige diplomatiske dokumenter påvirke den fremtidige struktur i international politik og den måde, hvorpå diplomater interagerer med hinanden?

C.E.: Virkeligheden har ganske enkelt ændret sig. Alle regeringer, alle ambassader og alle, der sidder ved magten, er nødt til at forholde sig til det faktum, at det er blevet langt sværere at hemmeligholde ting. Det mener jeg er en god ting, især når det drejer sig om forholdet mellem stater. Hvad vi ønsker, er åbenhed. Åbenhed skaber tillid og reducerer risici. Når de store aktører ikke er helt sikre på, hvad den anden part planlægger, har de en tendens til at være mere mistænksomme. Det var logikken under den kolde krig.

Så generelt set vil åbenhed i det lange løb bidrage til at reducere internationale spændinger, og vi vil derfor se en bedre og mere stabil verden.

E.K.: Jeg mener, at det vil komme til at påvirke den fremtidige proces med diplomatiske forhandlinger negativt. De personer, der blev nævnt ved navn [i de offentliggjorte dokumenter] vil have det i baghovedet, og de vil være mere forsigtige og mindre åbne! Alle dem, som er nævnt ved navn i dokumenterne vil være langt mere forsigtige. Så jeg er enig med dem, der siger, at det diplomatiske eller politiske liv ikke længere vil være det samme efter WikiLeaks- publikationerne.