Etiske dilemmaer i videnskabelig forskning

"Al forskning indebærer risici", sagde Oxford-professor i neurovidenskab, Collin Blakemore, da han sidste tirsdag talte til medlemmerne af Europa-Parlamentets videnskabelige og teknologiske rådgivningspanel (STOA). Men som flere af mødedeltagerne påpegede, gør det ikke de valg, som forskerne skal træffe, lettere.

Minimering af skader og smerter var for professor Blakemore selve kernen i etisk praksis inden for forskning og kliniske forsøg. "Denne meget interessante og til tider komplekse debat om balancen mellem fordele og risici ved forskning er af afgørende betydning for den nye videnskabelige hjerneforskning", sagde han.

Formanden for STOA- panelet, Paul Rübig (EPP, Østrig) mente, at hjerneforskning rejser spørgsmålet om, hvor grænsen mellem"rentable og urentable liv" går.

Et længere liv er ikke ensbetydende med et smertefrit liv

Moderne behandlinger har allerede medført en betydelig længere levetid for europæerne, men en længere levetid er også ensbetydende med længere smertefulde sygdomme, som tidligere var ukendte, forklarede Dr. Marie Baker, der er formand for European Brain Council.

Dr. Alastair Benbow bemærkede, at der stadig er alt for mange fordomme om psykiske sygdomme, hvilket har skabt "et akut behov for at ændre offentlighedens opfattelser af, hvad det vil sige at være psykisk syg".

Lægevidenskaben er stadig langt fra perfekt, og mange sygdomme er fortsat uhelbredelige. Forskning er imidlertid ikke ensbetydende med magi. Professor Jean Schoenen fra Liege Universitet fortalte om en patient, som han havde haft, der led af en ekstrem smertefuld hovedpine. Et eksempel på en sygdom, hvor der ikke er udsigt til en kur inden for en overskuelig fremtid. Patienten endte med at begå selvmord.

"Etisk set bør vi ikke påføre skade på andre, men i virkeligheden er vi nødt til at gøre det, hvis der skal ske fremskridt", vurderede Dr. Karin Blumer fra den farmaceutiske virksomhed Novartis.

No pain, no gain?

Blumer tilføjede, at man også kan påføre en patient stor skade ved ikke at gøre noget. "Hvis man stopper forskningen af etiske grunde, vil man ikke være i stand til at tilbyde behandling til dem, der lider af sygdomme, som ikke kan behandles i dag", fastslog hun.

Dr. Rick Achten fra den belgiske tænketank Breinwijzer mente, at der var behov for at gøre en større indsats, når det kom til offentlig information om hjerneforskning, da det er et meget følsomt emne: "Hjerneforskning går længere end den medicinske forskning. Hensigten er at udforske mulighederne for at udvide hjernens kapacitet for at gøre vores arbejde mere effektivt", sagde han.

Nedenfor kan du læse om Brain Awareness Week.