Ádám Kosa: Mit handicap er ingen hindring, samfundet er

Over 80 mio. europæere lider af forskellige former for handicaps. Ringe mobilitet og manglende adgang til sundhedsydelser betyder ofte, at handicappede sjældent får chancen for at realisere deres potentiale på det europæiske arbejdsmarked. Ádám Kosa (EPP, Ungarn), der selv er døv, har udarbejdet en betænkning om Den Europæiske Handicapstrategi 2010-2020.

Hvem handler din betænkning om?

Min betænkning handler om de 80 millioner handicappede, der bor i EU. Det er den største minoritet, der er. De handicappedes største problem er deres manglende adgang til skolegang, beskæftigelse og sundhedsydelser. Det er et kæmpe problem for samfundet som helhed.

Hvad kan der konkret gøres for at afhjælpe situationen?

Kommissionen har en tiårig handicapstrategi [2010 - 2020]. Min betænkning bygger videre på denne strategi og tilføjer en række kommentarer og nye ideer. Her er tre eksempler:

1) Vi skal se handicappede ud fra et menneskerettighedsperspektiv, i stedet for at føle medlidenhed med dem. Vi har formelle instrumenter, såsom FN's konvention om handicappedes rettigheder og EU's charter om grundlæggende rettigheder. Holdningen til de handicappede er det vigtigste.

2) Tilgængelighed. Hvorfor er tilgængelighed et problem for handicappede mennesker? Jeg er selv døv, men det er samfundet, der udgør en hindring for mig.

Jeg føler ikke selv, at jeg er handicappet. Det er ikke dig eller mig, der er handicappet, det er samfundet. Det er strukturerne, som hæmmer os.

3) Beskæftigelse. Hvis arbejdsgiverne virkelig benyttede sig af integrationsfremmende arbejdsmetoder for handicappede, ville deres arbejdspladser udvikle sig til steder med lige muligheder for alle borgere. Og det er noget, som jeg opfordrer til i betænkningen. Fra uddannelse til børn til ældre: Dette er noget som vedrører os alle.

Hvilke resultater kunne du tænke dig at se over de næste ti år?

Det vigtigste aspekt er at opnå en højere beskæftigelsesfrekvens for personer med handicaps. I Vesteuropa er omkring 40 procent af de handicappede i lønnet arbejde. I Østeuropa taler vi om 10 til 15 procent. Begge tal er meget lave! Jeg ønsker at forbedre dette. Dette indgår som et kerneelement i både strategien for handicappede og i EU´s 2020-strategi. 75 % af befolkningen i hele EU skal i beskæftigelse. Den eneste måde at opnå dette mål på er ved at inddrage de handicappede.

Hvordan kan handicappede dele deres bekymringer og problemer og udveksle ideer og løsningsforslag?

I min betænkning foreslår jeg, at der oprettes et nyt udvalg, et handicapudvalg, der fokuserer specifikt på handicappedes problemer. Vi taler om 80 millioner mennesker, det er en stor befolkningsgruppe, så jeg mener, at et uafhængigt udvalg er et realistisk forslag.

I dag har Europa-Parlamentet en fælles "handicapgruppe" [uformel tværpolitisk gruppe af parlamentsmedlemmer], og herudover er der Udvalget for Andragender. I Kommissionen er der også en enhed for spørgsmål relateret til handicaps. Der findes også nationale organisationer for mennesker med handicaps.

Du er formand for den tværpolitiske handicapgruppe. Hvad er gruppens målsætninger, og hvilke resultater er der opnået indtil videre?

The Disability Intergroup er den ældste tværpolitiske gruppe i Europa-Parlamentet. Den har eksisteret i mindst 30 år. Det er også den største tværpolitiske gruppe, med mere end 100 medlemmer.

Målet er først og fremmest at udveksle erfaringer. Vi mødes desuden med repræsentanter for Rådet og Kommissionen for at drøfte forskellige spørgsmål, herunder kvinder med handicaps, beskæftigelse mm. Vi understøttes af Det Europæiske Handicapforum, den største europæiske ngo inden for dette område, hvilket har givet os en stærk forbindelse til det civile samfund.

Vi har opnået fuld repræsentation fra EU-institutionernes side. Rådet og Kommissionen deltager altid i disse møder. Det er vigtigt. Vi har fået en stærkere stemme i EU og gjort flere MEP'ere opmærksomme på handicapspørgsmål.