Juan Somavia: Brug ikke krisen som en undskyldning for at svække arbejdstagernes rettigheder

Ubalanceret økonomisk vækst har øget uligheden i verden, og den finansielle krise har bidraget til denne tendens, sagde generaldirektøren for Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) Juan Somavia, da han den 14. september talte til MEP´erne på et særligt møde om den sociale dimension af globaliseringen. Ifølge Somavia er tiden inde til at sætte "realøkonomien i førersædet" og begynde at fokusere på skabelsen af ”anstændige arbejdspladser”.

I ILO´s nye rapport "En ny æra for social retfærdighed", siger I, at

"ineffektive vækstmønstre” har bidraget til at øge uligheden i verden. Hvordan kommer det til udtryk?

I dag har 61 millioner mennesker i verden den samme indtægt som 3,5 milliarder. I USA råder 0,1 % over 12,6% af de samlede indtægter. I Europa råder 10 % over omkring 50% af de samlede indtægter. Dette skyldes et vækstmønster, der har øget ulighed og reduceret løndeltagelsen i bruttonationalproduktet. Dette skal justeres.

Fra Anden Verdenskrig og frem til 80´erne og 90´erne formåede Europa at kombinere høj vækst og produktivitet med retfærdighed og gode lønninger. Så det er ikke umuligt. Vi er nødt til at gå tilbage til de europæiske værdiers rødder og sigte mod at skabe retfærdighed som vigtigste målsætning. De økonomiske politikker, der beskæftiger sig med finanspolitisk konsolidering, bør være socialt ansvarlige. Hvad folk ønsker er et anstændigt arbejde - gode arbejdspladser. Kvaliteten af arbejde definerer på så mange måder kvaliteten af et samfund.

Du nævnte begrebet "anstændigt arbejde". Hvad der karakteriserer anstændigt arbejde?

Anstændigt arbejde er funderet på en række forskellige forhold. For det første er der respekten for de internationale arbejdstagerrettigheder. Man må ikke bruge krisen som en undskyldning for at svække arbejdstagernes rettigheder. For det andet er der den sociale dialog. Det er lettere at løse problemer, når arbejdsgivere og arbejdstagere mødes med hinanden.

Det tredje element er den sociale beskyttelse. Otte ud af ti mennesker i verden har ikke adgang til social sikring, men mange udviklingslande er på vej i den rigtige retning, herunder Indien, Kina, Brasilien, Mexico og Chile. Vi er nødt til at forhindre, at folk falder ud i fattigdom ved at beskytte dem og styrke dem. Vi er nødt til at sætte den realøkonomien i førersædet i den globale økonomi. Den finansielle økonomi bør være en service for realøkonomien.

 

Hvilken betydning har den finansielle krise haft for arbejdstagerrettigheder og sociale politikker?

Det finansielle blev økonomisk og det økonomiske blev socialt og det sociale er ensbetydende med væsentlige tab af arbejdspladser, større fattigdom og fortsat vækst i uligheden. I dag har vi 200 millioner arbejdsløse. Der er en tendens til at bruge krisen som en undskyldning for at indskrænke arbejdstagernes rettigheder.

Det er ekstremt vigtigt at basere sig på EU´s grundlæggende værdier: grundlæggende menneskerettigheder, rettigheder på arbejdspladsen og beskyttelse af den enkelte. Den sociale markedsøkonomi handler om at skabe en service til udvikling af mennesker og dermed skabe øget velvære. Den forbindelse er gået tabt i den ineffektive vækstmodel, som ikke har produceret arbejdspladser nok og bidraget til ulighed.

Disse ting kan ændres, men vi har brug for politisk vilje, før vi kan bevæge os fremad. Jeg tror, at Europas interesse i dag består i at skabe en forbindelse til de folk, som er utilfredse og befinder sig fjernt fra establishmentet.

Hvordan kan Europa-Parlamentet bidrage til denne proces?

Jeg har en enorm respekt for Europa-Parlamentet og den støtte, det har givet til meget vigtige områder rundt om i verden, herunder den sociale dimension af globaliseringen, den globale jobpagt og sociale beskyttelseslove. Hvad verden har brug for i dag er stærke politiske systemer centreret omkring parlamenter og civile samfund.

I mange politiske systemer ses krisen som et spørgsmål om at vinde eller tabe næste valg. Landene bør i stedet mødes og nå til enighed om den bedste måde at komme videre på. Kapaciteten til at fokusere på den kollektive interesse er til stede i Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet har en stor og vanskelig opgave forude. Det skal guide, udvise lederskab og genskabe kontakten mellem de politiske systemer og befolkningen.