Den Europæiske Ombudsmand: Til tjeneste for borgerne

Den Europæiske Ombudsmand, Nikiforos Diamandouros, forelagde den 27. oktober sin årsrapport for 2010 for Europa-Parlamentet i Strasbourg. MEP´erne lykønskede ombudsmanden for hans succes, men beklagede det stigende antal klager mod Kommissionen. Vi fik mulighed for at stille Nikiforos Diamandouros et par spørgsmål.

I 2010 klagede europæerne mindre end året før. Hvorfor?

De fleste borgere forstår ikke, hvad der er mit mandat, og hvad der ikke er. 70 % af de klager, som jeg modtog, burde have været sendt til de nationale ombudsmænd. For at indgive en klage til mig skal to betingelser være opfyldt: Det skal handle om en overtrædelse af en EU-lov i en EU-institution. For at undgå misforståelser har jeg omskrevet min hjemmeside fuldstændig. Der er nu en stærk interaktiv guide, der giver svar om [betingelserne for] eventuelle klager. Vi har oplevet et fald på 23 % i afviste klager, hvilket er en succes.

Hvad var de mest almindelige klager du undersøgte i 2010?

Beskyldningerne kommer i fem hovedkategorier: 1. manglende gennemsigtighed, 2. tilbud og tilskud, 3. EU-institutionernes personaleklager, 4. EPSO (Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor) og 5. Kommissionens rolle som vogter af traktaterne. Enhver borger kan klage, hvis han eller hun mener, at Kommissionen ikke har handlet korrekt i forhold til en overtrædelsesprocedure, i tilfælde, hvor en medlemsstat ikke overholder EU-lovgivningen.

Er der en sag, som du særligt har hæftet dig ved?

Det ultimative våben, som jeg har til rådighed, er at forelægge en særlig rapport for Europa-Parlamentet. Det gjorde jeg sidste år, efter at en kommissær i 15 måneder nægtede at give en ngo adgang til dokumenter om den tyske bilproducent Porsche - den retlige frist er 3 måneder.

De europæiske institutioner handler i høj grad i overensstemmelse med dine beslutninger, men du modtager stadig en række utilfredsstillende svar på dine kritiske bemærkninger. Hvordan tackler du det?

Jeg overvåger, hvordan institutionerne følger op på mine kritiske bemærkninger, der henviser til fejl eller forsømmelser. 6 måneder efter, at jeg har fremsat min kritik, inviterer jeg dem til at fortælle mig, hvad de har gjort [for at forbedre situationen]. På den måde presser jeg dem til at stå til ansvar for deres handlinger.

I din nye strategi har du indført en løbende dialog med andragenderne. Hvorfor er det vigtigt?

Lissabontraktaten styrker dialogen med borgerne. Som en institution, der beskæftiger sig med europæernes klager, er det logisk for mig systematisk at forsøge at nå ud til borgerne og samtidig uddanne de øvrige EU-institutioner til at gøre det samme.

Hvad kan du bedst lide ved dit job?

Jeg kan godt lide at håndtere en god professionel offentlig service, som kender spillets regler. Selv i tilfælde, hvor EU-institutionerne ikke i tilstrækkelig grad kender loven, kan jeg gå ind i en meningsfuld dialog med dem. Jeg kan også godt lide mit job, fordi det giver mig mulighed for at nå ud til borgerne i 27 medlemsstater plus dem i kandidatlandene. Jeg kan lide at være i stand til at betjene borgerne og være med til at fremme en servicekultur.