Direkte adgang til overordnet navigation (Tryk på "Enter")
Adgang til sidens indhold (klik på "Indgang") (Tryk på "Enter")
NOT FOUND ! (Tryk på "Enter")

EP-handelslegation til Canada

Ekstern/international handel 09-11-2011 - 17:42
 
 
©BELGA/HEMIS/B.Perousse   ©BELGA/HEMIS/B.Perousse

EU forhandler i øjeblikket om en omfattende økonomisk handelsaftale med Canada. Denne aftale kan blive EU's første frihandelsaftale med et G8-land. I lyset af disse forhandlinger besøgte en delegation fra Udvalget om International Handel Canada i begyndelsen af november og mødtes med repræsentanter fra de føderale og regionale regeringer samt forskellige interessenter. Vi talte med ordføreren Peter Šťastný (EPP, Slovakiet)


Du er ordfører på betænkningen om den omfattende økonomiske samhandelsaftale (CETA) mellem EU og Canada. Hvad er de største tilbageværende hindringer for at opnå en aftale?


Efter ni produktive forhandlingsrunder indledes nu en forhandlingsfase med mindre ekspertgrupper, der skal løse udestående spørgsmål. Disse omhandler først og fremmest områder som oprindelsesregler, landbrug og fiskeri, indkøb, beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, GIS (geografiske betegnelser) osv.


Aftalen skulle oprindeligt været underskrevet inden udgangen af 2011. Hvorfor kommer dette ikke til at ske?


Først og fremmest fordi det er en meget ambitiøs og bred aftale. Jeg tror også, at Canadas uventede tidlige valg i maj i år spillede en rolle for forsinkelsen.



Denne aftale kan blive EU's første frihandelsaftale med et G8-land. Hvad betyder det i praksis?


Det viser en klar tendens. Især i vanskelige økonomiske tider hjælper en frihandelsaftale med til at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse. USA og EU har på det sidste indgået flere frihandelsaftaler, og indledt forhandlinger om nye.


Hvordan kan EU sikre, at det kun åbner sit marked for canadiske varer? (set i lyset af, at USA's og Canadas økonomier er tæt forbundet)


EU skal sikre, at kun en bestemt mængde af ikke-canadiske varer kan få adgang til EU-markedet. Det er også grunden til, at spørgsmålet om oprindelsesregler er blandt de mest følsomme og komplicerede emner. Det gælder især for bilindustrien, som er ekstremt integreret med USA. En færdigforhandlet aftale skal kunne håndhæves fuldt ud.

Ref. : 20111104STO30698
 
 
 
Fakta
 

EU er Canadas næststørste handelspartner for varer og tjenesteydelser (efter USA)

 
 

Canada er EU's 11. vigtigste handelspartner

 
 

EU's eksport til Canada (2010): 26.6mia. €

 
 

EU's import fra Canada (2010): 20,1 mia. €