One in five under 25 can't find a job within the EU. Parliament wants to use unspent 82 billion euros from structural funds to create new job opportunities in...(read more) Facebook
The EU's trade deficit with China tripled in just 10 years. How do we rebalance? As a first step, Members want to establish a monitoring board to find out to...(read more) Facebook
Some Parliament members are suggesting that European politicians should show Euro 2012 in Ukraine the red card in protest over the treatment of opposition...(read more) Facebook
Strong - but not invulnerable. Despite an impressive 4 metres and 600kg, the blue fin tuna is an endangered species. And why? Overfishing and illegal catches....(read more) Facebook Den fælles europæiske landbrugspolitik er en af de vigtigste EU-politikker, både ud fra et historisk og budgetmæssigt perspektiv. Diskussionen om den fremtidige landbrugspolitik er ikke kun vigtig for landmændene, men for alle europæiske borgere, da den omhandler fødevaresikkerhed. Det sagde formanden for Europa-Parlamentets landbrugsudvalg Paolo De Castro, da vi talte med ham forud for forhandlingerne om en ny landbrugspolitik for perioden 2014-2020.
Den største udfordring for de europæiske landmænd bliver at "producere mere, men forurene mindre", sagde De Castro, der understregede, at et pålideligt europæisk landbrugsbudget er nødvendigt for at tackle udfordringen med fødevareforsyning. Han fortalte, at det europæiske landbrugsbudget [der tegner sig for omkring 40 % af det samlede EU-budget] faktisk er beskedent i forhold til andre store økonomier: "Der er 2 millioner landmænd i USA, og deres budget er dobbelt så stort som EU-budgettet. Vi har 10 millioner landmænd. Vi gik fra 15 til 27 medlemsstater med det samme budget".
"Greening" kan føre til mindre produktivitet og mere bureaukrati
Der har været udbredt kritik af greening- elementet i Kommissionens forslag til reform af den fælles landbrugspolitik. Især bestemmelsen om at afsætte 7 % af landbrugsarealerne til økologiske formål. De Castro frygter, at forslaget vil kunne føre til mere bureaukrati, hvilket vil udgøre en yderligere byrde for de europæiske landmænd. Han påpegede, at de foreslåede foranstaltninger vil "holde produktionen nede, i stedet for at fremme den". "Jeg tror ikke, at dette er den bedste måde at øge det europæiske landbrugs potentiale på... hvad vi har brug for i fremtiden er at producere mere mad på en bæredygtig måde. Hvordan kan jeg for eksempel forklare folk, der producerer oliven fra oliventræer, at de er nødt til at reducere med 7 procent? Skal de fælde deres træer? Jeg tror ikke, at dette er den rigtige vej at gå".
De Castro mener også, at Kommissionens forslag underminerer behovet for fleksibilitet: "Vi har brug for mere fleksibilitet. Med 27 medlemsstater og 27 former for landbrug, er det ikke muligt at anvende samtlige regler på den samme måde. Ikke alle lande er parate til at gøre det... nogle lande har brug for mere tid til at indføre faste fælles standarder. Kommissionen tager ikke højde for, at situationen er forskellig i de forskellige lande. Det andet problem omhandler markedsforanstaltninger. Vi [Parlamentet] foreslog at indføre nye foranstaltninger, men vi kunne ikke se nogen nye foranstaltninger i Kommissionens forslag".
En mere retfærdig fordeling af midler mellem vest og øst
S&D- medlemmet indrømmer, at det bliver en stor udfordring at balancere de østlige og vestlige medlemsstaters interesser i de kommende forhandlinger. Begge parter er nødt til at udvise kompromisvillighed, påpeger De Castro: "Alle de nye medlemsstater ønsker, at det skal gå hurtigere med udligningen [af forskellene, når det kommer til adgang til landbrugsstøttemidler], og jeg er enig med dem. Vi ønsker, at det skal gå hurtigere med at opnå en tilpasning over de næste 20 eller 25 år, men samtidig er vi nødt til at opretholde ligevægten... en balanceret tilgang vil være at acceptere Parlamentets forslag til budgettet, for dermed vil vi være i stand til at komme videre hurtigere. Jeg håber, vi kan finde en god løsning, men et tilstrækkeligt budget er en forudsætning".
Europa-Parlamentet får en central rolle i forhandlingerne
Historisk set har Europa-Parlamentet haft begrænset indflydelse på landbrugspolitikken, men med Lissabontraktaten har tingene ændret sig. "Før afgav Parlamentet blot en udtalelse. EU´s landbrugsministre arbejdede på kommissærens forslag og traf en beslutning. I dag har Europa-Parlamentet samme indflydelse som Rådet, hvilket betyder, at vi skal arbejde sammen. Uden en positiv afstemning i Parlamentet, kan reformen ikke godkendes".
Den 7. november mødtes de 27 landbrugsministre for første gang i historien med samtlige medlemmer af Europa-Parlamentets landbrugsudvalg for at drøfte fremtidsperspektiverne for den fælles landbrugspolitik. De Castro beskrev mødet som "meget vigtigt", da det banede vejen for en bedre forståelse mellem de to institutioner. "Jeg oplevede, at vi havde en masse punkter til fælles med Rådet, så nu håber vi virkelig på, at Kommissionen og Rådet vil hjælpe os med at finde en god løsning for landbrugssektorens fremtid".