Direkte adgang til overordnet navigation (Tryk på "Enter")
Adgang til sidens indhold (klik på "Indgang") (Tryk på "Enter")
NOT FOUND ! (Tryk på "Enter")

Behov for langsigtet finansiering af EU´s rumpolitik

Forskning og innovation 18-01-2012 - 19:21
 
 
©ESA   ©ESA

EU´s Galileo-program for satellitnavigation bør tildeles en troværdig langsigtet finansiering, og dets jordobservationsprogram (GMES) bør officielt inddrages i EU´s flerårige finansielle ramme, hedder det i et resolutionsudkast af den italienske MEP Aldo Patriciello (EPP). MEP´ernene stemmer om resolutionen torsdag.


Europas rumpolitik sigter mod at fremme den teknologiske udvikling og det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne. "Den europæiske rumindustri har en samlet omsætning på 5,4 mia. euro og beskæftiger over 31.000 højt kvalificerede mennesker", fortæller Patriciello, som mener, at Galileo-programmet er en afgørende forudsætning for vækst og udvikling.


Galileo skal gøre EU mere uafhængig


Hovedprioriteterne for EU´s  rumpolitik er flagskibet Galileo og det globale miljø- og sikkerhedsovervågningssystem (GMES).

Galileo vil være det første satellitnavigationssystem i verden designet til civilt brug, og forventningen er, at det vil komme til at udgøre et reelt alternativ til det amerikanske GPS- system. "Det kan gøre EU uafhængig inden for et strategisk vigtigt felt", mener Patriciello, som understreger de store "økonomiske og samfundsmæssige fordele" EU kan høste, når systemet bliver operationelt.


Patriciello frygter, at Galileo kan miste sin førerposition, hvis systemet ikke færdigudvikles inden for den fastsatte tidsramme, og han opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge et troværdigt langsigtet budget for Galileo.


"Uden finansiering har investeringen været forgæves"


GMES- programmet er designet til at hjælpe med at bekæmpe klimaændringer og miljøforringelser samt bidrage til civilbeskyttelse. Hidtil har GMES været finansieret over EU-budgettet, men det vil fremover finansieres på mellemstatslig basis.


Patriciello frygter, at dette vil kunne skade programmet: "Jeg håber, at Kommissionen vil færdiggøre den lovgivningsmæssige ramme og finansiere GMES under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Fraværet af en finansieringsplan... kan føre til, at investeringerne foretaget til dato har været nyttesløse.


MEP´erne stemmer om betænkningen torsdag.

Ref. : 20120113STO35297