Energiaftaler med tredjelande skal være i overensstemmelse med EU-retten

Den Europæiske Union bør i højere grad tale med én stemme, når det handler om indgåelse af energikontrakter med lande og virksomheder uden for EU, mener lettiske Krišjānis Karin (EPP), der er ordfører på en ny betænkning om energiaftaler mellem EU-lande og tredjelande.

EU importerer mere end 60 % af sin gas og 80 % af sin olie, og Rusland, Norge og Algeriet repræsenterer tilsammen 85 % af EU´s import af naturgas og næsten 50 % af råolieimporten.

Energiforsyningen sikres i dag primært gennem bilaterale aftaler, og EU-landene har haft svært ved at udvikle en fælles sammenhængende EU-strategi for energipolitiske forbindelser med tredjelande. I et forsøg på at forbedre koordineringen foreslog Kommissionen sidste år at indføre et sæt nye regler, der kræver udveksling af oplysninger mellem Kommissionen og de 27 medlemsstater om alle interstatslige energiforsyningsaftaler med ikke-EU-lande. 

"Det primære mål er at sørge for, at aftalerne er i overensstemmelse med reglerne for EU´s energipolitik, herunder særligt den tredje energipakke", fortæller ordfører Krišjānis Karin.

Kommissionen skal kunne overvåge forhandlinger

Ifølge forslaget skal Kommissionen ikke kun undersøge eksisterende aftaler, men også have mulighed for at deltage i selve forhandlingerne som observatør. Karin mener, at Kommissionen kan spille en vigtig rolle som "juridisk rådgiver" under forhandlingerne og hjælpe medlemsstaternes regeringer med juridisk bistand.

"Målet med dette er at forhindre overtrædelsesprocedurer, før de dukker op og sørge for, at aftaler fra begyndelsen er i overensstemmelse med EU-lovgivningen".  I 2010 - før forslagets lancering - anfægtede Kommissionen en energiaftale mellem Polen og Rusland for at sikre, at aftalen også gav ikke-polske virksomheder adgang til den polske del af Yamal-naturgasledningen, kaldet Set, der delvist er ejet af russiske Gazprom. Efter Kommissionens indgriben blev aftalen gennemført i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Fortrolighed afgørende

 

Adspurgt om hvorfor flere medlemsstater er skeptiske i forhold til forslaget, svarer Karin: "Jeg tror, at bekymringen handler om fortrolighed. Der er en frygt for, at hemmeligheder vil begynde at flyde rundt i Europa. Det er meget vigtigt, at denne lovgivning ikke kommer til at tillade dette. Min betænkning anfører specifikt, at hvis en regering indikerer, at visse oplysninger er fortrolige, så vil Kommissionen respektere fortroligheden og ikke distribuere til andre medlemsstater. Der er tale om en sikkerhedsforanstaltning".

Men det er dog ikke alle MEP´ere, der er overbeviste om, at Kommissionen er i stand til at levere den fornødne fortrolighed.

"Det er den værste form for indblanding fra Kommissionens kontrolfreaks", siger f.eks. Giles Chichester (ECR, Storbritannien). "Vores energiarrangementer er Storbritanniens egen sag, ikke EU-Kommissionens. Dette er et forsøg på at kontrollere og blande sig i vores individuelle handelsinteresser".

"Det har intet at gøre med, om nogen har ret til at indgå en aftale med en anden part eller ej. Det handler om at sikre, at energiaftaler er lavet i overensstemmelse med EU-retten", fastslår Karin. "Den europæiske energipolitik har mange aspekter - mange forskellige dele af puslespillet. Dette [forslag] er en brik i puslespillet".

Betænkningen drøftes i øjeblikket i Udvalget om Industri, Forskning og Energi. Udvalgsafstemningen er planlagt til den 28. februar.