One in five under 25 can't find a job within the EU. Parliament wants to use unspent 82 billion euros from structural funds to create new job opportunities in...(read more) Facebook
The EU's trade deficit with China tripled in just 10 years. How do we rebalance? As a first step, Members want to establish a monitoring board to find out to...(read more) Facebook
Some Parliament members are suggesting that European politicians should show Euro 2012 in Ukraine the red card in protest over the treatment of opposition...(read more) Facebook
Strong - but not invulnerable. Despite an impressive 4 metres and 600kg, the blue fin tuna is an endangered species. And why? Overfishing and illegal catches....(read more) Facebook Det seneste parlamentsvalg i Rusland var præget af beskyldninger om svindel og uregelmæssigheder, hvilket har udløst flere store demonstrationer. Europa-Parlamentet vedtog den 16. februar en resolution, der opfordrer til reformer i Rusland med henblik på at styrke demokratiet og tillade frie og retfærdige valg.
Præsidentvalget i Rusland finder sted den 4. marts 2012. Tidligere præsident Vladimir Putin, der har tjent som premierminister siden afslutningen på hans to præsidentperioder, er ifølge meningsmålingerne klar favorit til at vinde valget. Kun fire andre kandidater har erklæret, at de stiller op til posten, hvilket blandt andet skyldes de høje tærskelværdier for registrering: uafhængige kandidater skal indsamle mindst to millioner underskrifter med støtte til deres kandidatur. En af oppositionslederne, Grigori Yavlinsky, kunne f.eks. ikke stille op, da omkring en fjerdedel af de underskrifter han indsamlede blev erklæret ugyldige af valgadministrationen.
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), der overvågede valget til Statsdumaen den 4. december 2011, bemærkede i deres konklusioner valgadministrationens manglende uafhængighed, proceduremæssige overtrædelser, mediers partiskhed og statslig indblanding i afholdelsen af valgene. Valget udløste store demonstrationer mod den siddende regering.
I Parlamentets resolution opfordrer MEPerne de russiske myndigheder til at indføre vidtgående reformer, der letter registreringen af politiske partier og præsidentkandidater. MEPerne ønsker også mere mediefrihed og bedre beskyttelse af grundlæggende rettigheder, såsom forsamlings - og ytringsfrihed. MEPerne mener, at de strenge registreringsprocedurer forhindrer oppositionens kandidater i at deltage i valget, hvilket undergraver den politiske konkurrence og pluralisme. De støtter også OSCE´s arbejde i forbindelse med overvågningen af valget og opfordrer organisationen til følge op på dens undersøgelser om uregelmæssigheder.
Andre bekymringer
MEPerne udtrykker desuden bekymring over misbruget af lovgivningen om anti-ekstremisme, herunder den ulovlige anvendelse af strafferetsbestemmelser mod civilsamfundsorganisationer som Memorial og religiøse mindretalsorganisationer.
MEPerne fordømmer vedtagelse af lovgivning, som giver de regionale myndigheder mulighed for at begrænse homoseksuelles rettigheder. Endelig opfordrer de til en grundig undersøgelse af omstændighederne omkring Sergei Magnitskys død. Magnitsky var en advokat, der efterforskede systematisk skattesvig. Han blev anholdt og døde senere i politiets varetægt.