Direkte adgang til overordnet navigation (Tryk på "Enter")
Adgang til sidens indhold (klik på "Indgang") (Tryk på "Enter")
NOT FOUND ! (Tryk på "Enter")

Denne uge i EP

Institutioner 20-02-2012 - 15:07
 
 

I denne uge koncentrerer MEP’erne sig primært om arbejdet i deres valgkredse, og der er derfor ingen aktiviteter i selve Parlamentet. Det er imidlertid også en uge, hvor MEP`erne har mulighed for at deltage i officielle delegationsbesøg, der har til hensigt at opretholde samt videreudvikle Parlamentets internationale kontakter.


Under sit første officielle besøg til Italien (fra torsdag til søndag) vil Europa-Parlamentets formand Martin Schulz møde landets præsident, Giorgio Napolitano, premierminister, Mario Monti, samt repræsentanter for det nationale parlament og civilsamfundet. Schulz vil også deltage i en højtidelighed til minde om Marzabotto-massakren under Anden Verdenskrig.

Det sydlige Kaukasus, Ukraine, Bangladesh, Mauretanien, Bosnien, Norge, Senegal, Tyrkiet, Indien og Saudi-Arabien vil alle blive besøgt af forskellige parlamentariske delegationer i løbet af ugen. En delegation vil besøge Armenien og Aserbajdsjan og afholde møder med de to landes præsidenter, mens en "ligestillingsdelegation" vil besøge Tyrkiet for at vurdere i hvor høj grad ligestilling mellem kønnene respekteres i landet.

Ugen igennem vil MEP´ere mødes med parlamentariske kolleger i Norge, Bangladesh, Mauretanien og Ukraine, mens en valgobservationsmission onsdag vil påbegynde sit arbejde i Senegal forud for landets præsidentvalg.

Endelig vil Othmar Karas (EPP, Østrig), der har ansvar for multilaterale spørgsmål og internationale finansielle institutioner, repræsentere Europa-Parlamentet på et parlamentarisk G20-møde i Riyadh, Saudi-Arabien.

Ref. : 20120220STO38544