ACTA- aftalen: spørgsmål og svar

ACTA-aftalen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning og ophavsretskrænkelser er blevet undertegnet af 30 lande på verdensplan, men kan først træde i kraft efter Europa-Parlamentets samtykke. Parlamentet vil med andre ord være i stand til at enten at godkende eller forkaste aftalen. Men hvad handler det hele om? Hvorfor har forhandlingerne givet anledning til protester verden over? Hvilken rolle vil Europa-Parlamentet spille, og hvordan kan du følge begivenhederne? Læs mere nedenfor.

Hvad handler ACTA-aftalen om?
Anti-Counterfeiting Trade Agreement (ACTA) tager sigte på at skabe en mere effektiv håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på internationalt plan. Mange udviklede lande mener, at deres økonomier lider stor skade på grund af varemærkeforfalskning og piratkopiering. OECD anslog i 2005, at den internationale handel med forfalskede og piratkopierede varer udgjorde omkring 200 milliarder dollars.

Hvad vil være omfattet af aftalen?
Alt fra kopivarer til ophavsretskrænkelser på internettet.

Hvem deltager i ACTA?
ACTA blev forhandlet mellem EU, USA, Australien, Canada, Japan, Mexico, Marokko, New Zealand, Singapore, Sydkorea og Schweiz. Når aftalen er trådt i kraft, kan ethvert medlem af Verdenshandelsorganisationen ansøge om at tiltræde.

Hvorfor er aftalen kontroversiel?
Kritikerne frygter, at aftalen primært vil favorisere de store virksomheders interesser på bekostning af borgernes rettigheder. De rygter desuden, at aftalens mulige anvendelse i online-sfæren kan udgøre en trussel mod privatlivets fred. Endelig er forhandlingerne også blevet kritiseret for at have været ført bag lukkede døre uden inddragelse af repræsentanter for civilsamfundet og udviklingslandene.

Hvilke lande har allerede underskrevet aftalen?
I EU er aftalen blevet undertegnet af alle medlemsstater, bortset fra Cypern, Estland, Slovakiet, Tyskland og Holland. Uden for EU er aftalen blevet underskrevet af Australien, Canada, Japan, Marokko, New Zealand, Singapore, Sydkorea og USA.

Hvorfor er Europa-Parlamentets rolle afgørende?
Parlamentet skal give sit samtykke, før ACTA-aftalen kan træde i kraft. Uden parlamentarisk samtykke, ingen aftale. Siden indførelsen af Lissabontraktaten, har Parlamentet haft ret til at nedlægge veto mod næsten alle internationale handelsaftaler.

Hvilke kompetencer har Europa-Parlamentet i forhold til aftalen?
Parlamentet har ikke kompetence til at ændre aftaleteksten, men har derimod beføjelse til enten at godkende eller afvise teksten. Parlamentet har desuden mulighed for at forelægge teksten for EU-Domstolen for at vurdere aftalens forenelighed med EU-retten. Hvis Parlamentet vælger at gøre dette, kan aftalen ikke træde i kraft før Domstolens afgørelse.

Hvordan vil Europa-Parlamentet nå frem til en afgørelse?
Det forberedende arbejde finder sted i de parlamentariske udvalg. Udvalget om international handel er det ansvarlige udvalg og vil komme med den endelige anbefaling om, hvorvidt Parlamentet skal godkende eller afvise ACTA.

David Martin (S&D, UK) er ansvarlig for udarbejdelsen af Parlamentets holdning. Der vil dog være fire andre udvalg, som vil fremlægge deres holdning til ACTA: udvalget om industri, forskning og energi, retsudvalget, udvalget om borgernes rettigheder og retlige og indre anliggender og udviklingsudvalget. Drøftelserne forventes at vare i flere måneder. Udvalgsmedlemmerne vil inddrage så mange berørte parter som muligt og trække på deres viden og ekspertise med henblik på at nå frem til en informeret beslutning. Du kan følge de fleste af møderne direkte på Parlamentets hwebsted. Parlamentet vil som helhed tage stilling til ACTA- aftalen under et plenarmøde.

Hvad er Europa-Parlamentets holdning til ACTA på nuværende tidspunkt?
Hidtil er der vedtaget en række resolutioner, som opfordrer Kommissionen til at fremlægge ACTA- dokumenter for offentligheden og øge Parlamentets rolle i forhandlingerne:

• i en resolution fra den 10. marts 2010 udtrykte MEPerne deres bekymring over manglende gennemsigtighed i afviklingen af ACTA- forhandlingerne

• i en resolution fra den 24. november 2010 opfordrede MEPerne Kommissionen til at bekræfte, at aftalen ikke vil have nogen indvirkning på de grundlæggende frihedsrettigheder og den eksisterende lovgivning
  
  

Hvad sker der, hvis Europa-Parlamentet stemmer for aftalen?
Cypern, Estland, Slovakiet, Tyskland og Holland vil stadig skulle underskrive aftalen, og alle medlemslande vil stadig skulle ratificere den, før den kan træde i kraft.

Hvad sker der, hvis Europa-Parlamentet forkaster aftalen?
ACTA vil ikke være i stand til at træde i kraft i EU. Ingen aftale vil være mulig uden samtykke fra Parlamentet. Men hvis de seks lande uden for EU ratificerer aftalen, vil den træde i kraft i disse lande.

Hvordan vil jeg være i stand til at finde frem til de seneste nyhedder om ACTA- drøftelserne i Europa-Parlamentet?

Denne temasektion vil løbende blive opdateret. Live-transmissioner fra udvalgsmøderne vil blive annonceret på Parlamentets websted, og der vil blive linket til nye relevante dokumenter. Vi vil også dække drøftelserne over Facebook og Twitter.