What do you and the person in this picture have in common? You're both just a mouse-click away from following the plenary live! Click here:...(read more) Facebook
Your data online reveals more about you than you're willing to share. New EU rules aim to put you back in control. Find out more about it in a chat this...(read more) Facebook
Do you know what happens today at 17.00 CET? The plenary starts in Strasbourg! It will be a busy week with banking supervision, discussion on tax fraud and...(read more) Facebook
#EUopendoors through our and your eyes! Facebook Tirsdag den 20. marts mødtes forskere, virksomhedsledere og repræsentanter for civilsamfundet med medlemmer af Europa-Parlamentets industriudvalg for at drøfte planerne om at støtte forskning og innovation i EU med 80 mia. euro for perioden 2014 - 2020.
Programmet, "Horisont 2020", fokuserer på at knytte videnskabelige forskningsresultater til nye kommercielle produkter og tjenester, som på sigt kan skabe nye arbejdspladser i EU. Europa halter i dag bagefter, når det kommer til udviklingen af nye produkter, processer og tjenester.
Horisont 2020- programmet sigter mod at skabe enklere regler, som skal gøre det lettere for forskere og virksomheder at søge om støttemidler. Støtten
til innovative små og mellemstore virksomheder skal styrkes, og der er afsat et rekordstort beløb til forskning.
"Horisont-2020 er det vigtigste finansielle instrument til at gennemføre innovation i medlemsstaterne og garantere Europas konkurrenceevne på den globale scene", sagde medordfører Maria da Graça Carvalho (EPP, Portugal).
Den anden ordfører Teresa Riera Madurell (S&D, Spanien) sagde: "Forskning og udvikling er en søjle, der i forbindelse med den økonomiske krise, kan hjælpe Europa til at vokse på en bæredygtig måde og skabe arbejdspladser af høj kvalitet".
EU befinder sig i en innovationskrise
Dr. Burton Lee (lektor ved Stanford School of Engineering, USA) støttede Horizon 2020-initiativet, men opfordrede til at man fra politisk side liberaliserer de europæiske forskningsinstitutioner for dermed at knytte universiteterne tættere til udviklingen på markederne.
"Alt, hvad de ønsker, er de rene forskningsinstitutioner og andre må bekymre sig om innovation. Jeg er ikke enig i denne fremgangsmåde, men det er den måde, som de europæiske universiteter generelt tænker på".
Dr. Lee påpegede, at "universitetsreformer skal være kernen i de nationale og europæiske innovationsdagsordener... hvis man ikke går ind på universiteterne og ændrer deres kulturer, hvis man ikke har studerende og professorer, der skaber nystartede virksomheder - så kommer det ikke til at ske".
"Nogen er nødt til at træde frem på EU-plan og opfordre til en universitetsreform. Hvis ikke Europa-Parlamentet gør det, hvem vil så gøre det?", spurgte Lee.
Næste skridt
Medlemmerne af Udvalget om Industri, Forskning og Energi ventes at afslutte deres interne forhandlinger i efteråret, hvorefter forhandlingerne med Rådet begynder.