Direkte adgang til overordnet navigation (Tryk på "Enter")
Adgang til sidens indhold (klik på "Indgang")
Direkte adgang til andre websteder (Tryk på "Enter")

Er den fri bevægelighed virkelig gratis?

Borgerrettigheder 11-04-2012 - 10:51
 
 
Et tysk og et fransk pas ©BELGA_DPA_D.Karmann ©BELGA_DPA_D.Karmann   Et tysk og et fransk pas ©BELGA_DPA_D.Karmann ©BELGA_DPA_D.Karmann

Den fri bevægelighed for EU´s borgere er en af de mest centrale resultater af det europæiske samarbejde. Ifølge ordfører Adina-Ioana Vălean (ALDE, Rumænien) er der stadig masser af hindringer for den fri bevægelighed i EU, og hun kommer i sin betænkning med en række bud på, hvordan man kan komme problemet til livs.


Vidste du, at du udover dit nationale statsborgerskab også har rettigheder som EU-borger? Disse rettigheder garanterer dig muligheden for at:


  • færdes og opholde dig frit inden for EU

  • stemme og stille op som kandidat ved europavalg og kommunale valg

  • blive beskyttet af andre EU-landenes diplomatiske myndigheder i tredjelande

  • indsende andragender til Europa-Parlamentet og klage til ombudsmanden


Andre rettigheder omfatter:


  • retten til at kontakte og modtage svar fra en EU-institution på et af de officielle EU-sprog

  • retten til adgang til EU-institutionernes dokumenter (under visse betingelser)

  • retten til lige adgang til EU´s embedsværk


Et stort antal EU-borgere har appelleret til Europa-Parlamentet omkring sager, hvor de nationale myndigheder ikke har levet op til deres forpligtigelser. Ifølge ordføreren omhandlede 25 % af alle andragender i 2010 problemer vedrørende den fri bevægelighed.


Folk er desuden stødt på problemer inden for følgende områder:


  • udstedelse af personlige dokumenter som opholdkort og rejsedokumenter

  • afslag på ret til sociale ydelser (Storbritannien)

  • familieret (komplicerede grænseoverskridende skilsmisseprocedurer, forældremyndighedssager m.m.)

  • anerkendelse af partnerskaber mellem par af samme køn (Polen)

  • forskelsbehandling på grundlag af nationalitet (sproglærerer i Italien)

  • diskrimination af romaer


Betænkningen fremhæver betydningen af uformelle problemløsningsonlinenetværk som SOLVIT og "Dit Europa" og en forbedret informationspolitik i medlemsstaterne. Herudover forsøger Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender at hjælpe EU-borgere, der er løbet ind i problemer med medlemsstaternes myndigheder. Udvalget er i direkte dialog med nationale og regionale myndigheder.


Betænkningen blev vedtaget af MEPerne den 29. marts 2012.

Ref. : 20120410STO42631