Direkte adgang til overordnet navigation (Tryk på "Enter")
Adgang til sidens indhold (klik på "Indgang")
Direkte adgang til andre websteder (Tryk på "Enter")

Kong Abdullah II af Jordan: "Vi har grebet det arabiske forår som en mulighed"

Institutioner / Eksterne forbindelser 18-04-2012 - 17:19
 
 
Kong Abdullah II af Jordan   Kong Abdullah II af Jordan

Onsdag den 18. april bød EP-formand Martin Schulz Kong Abdullah II af Jordan velkommen til Parlamentet. Han betegnede forholdet mellem EU og Jordan som "et tæt venskab", som har spillet en vital rolle i en turbulent region. Kongen holdte herefter en officiel tale til Parlamentets medlemmer.


"Vi har grebet det arabiske forår som en mulighed", og Jordan har reformeret sin forfatning, sagde kongen. Han forklarede, at Jordan gennem demokratiske, politiske og økonomiske reformer sigter mod at udvikle sig til et fristed i en turbulent region.


Jordan har i dag den højeste arbejdsløshed nogensinde, og kongen understregede vigtigheden af forandringer for den "ventende generation". Han tilføjede, at hele den arabiske verden er ved at "vågne op".


Med hensyn til Israel-Palæstina-spørgsmålet, erklærede han, at to stater, som lever i fred side om side, er den eneste mulige løsning på konflikten. "Vi kan ikke tillade, at endnu en generation skal vente på en palæstinensisk stat".

Afslutningsvis erklærede kong Abdullah II, at EU er en vigtig partner, og at "vi sammen har viljen og visdommen til at lykkes". MEP'erne reagerede på talen med stående bifald.

Ref. : 20120413STO42890