Kommissionen ønsker at indføre semi-automatiske sanktioner mod lande, der ikke opfylder deres forpligtelser med hensyn til gæld og underskud ©BELGA_imagebroke_Christian Ohde        
Kommissionen ønsker at indføre semi-automatiske sanktioner mod lande, der ikke opfylder deres forpligtelser med hensyn til gæld og underskud ©BELGA_imagebroke_Christian Ohde 

Den økonomiske krise viste begrænsningerne i forhold til national selvregulering og understregede behovet for en stærk økonomisk styring, overvågning og koordinering af EU-politikkerne. Det mener Europa-Parlamentets økonomiudvalg, der den 19. april bakkede op om en stor økonomisk lovpakke, der indfører strengere sanktioner mod økonomisk uansvarlighed.

Med mere end 2.000 ændringsforslag var økonomiudvalgets medlemmer enige om at kræve en hårdere kurs over for økonomisk uansvarlige medlemsstater.


MEP`erne mener, at Kommissionen skal have en større rolle i beslutningstagningen og overvågningen af medlemsstaternes økonomier. Medlemsstater, der svindler med

deres budgetmæssige nøgletal (f.eks. falske statistikker om gæld osv.), skal betale en bøde på 0,5 % af deres BNP.


Sanktioner for ikke at skride til handling i forhold til makroøkonomiske ubalancer (0,1 % af BNP) bør implementeres mere konsekvent. Hvis en medlemsstat ikke respekterer en henstilling og fortsætter med at bryde reglerne, bør det kunne føre til en bøde på op til 0,3 % af BNP.


Rådets afstemninger om lån og bøder skal offentliggøres, undtagen i krisesituationer, hvor beslutningerne kan træffes bag lukkede døre.


MEP'erne kræver, at Kommissionen giver medlemsstaterne mulighed for at fortsætte med at investere i projekter, der gavne deres økonomi på lang sigt. De understreger også vigtigheden af et stærkere juridisk grundlag for det europæiske økonomiske semester, nogle elementer af europagten og det nationale reformprogram (NRP).


Diagnose: Uansvarlige finanspolitikker og økonomiske ubalancer


Årsagen til de økonomiske problemer, som Europa slås med i øjeblikket skyldes først og fremmest to komplementære problemer: uansvarlige finanspolitikker (for højt offentligt forbrug) og økonomiske ubalancer.


Den finanspolitik, som Grækenland førte op til krisen, er eksempel på det første. For at finansiere udgifter til offentlige lønninger, infrastruktur og sociale ydelser var regeringen nødt til køre med et underskud, da skatteindtægterne ikke slog til. De manglende penge lånte regeringen i bankerne. Men da markederne begyndte at blive ustabile som følge af den økonomiske krise, begyndte bankerne at tvivle på, om den græske regering var i stand til at tilbagebetale de lånte penge. Til sidst nægtede bankerne at låne flere penge ud, og EU måtte træde til med en stor økonomisk hjælpepakke.


Økonomiske ubalancer opstår fordi nogle lande - som f.eks. Tyskland - har store overskud på handelsbalancen, mens andre lande - som f.eks. Grækenland og Portugal - har store underskud. Virksomheder fra lande med underskud på handelsbalancen fortrækker at optage lån i lande med overskud på handelsbalancen - f.eks. til at finansiere en ejendomsboble, som vi så det  i Irland og Spanien. Når boblen brister, er regeringen nødt til at gribe ind og redde bankerne, hvilket fører til øget offentlig gæld. 
 

Kur: Sanktioner mod finanspolitisk uansvarlighed og et stop for ubalancer


Lovgivningspakken består af seks retsakter: fire forslag vedrører finanspolitiske spørgsmål, herunder en gennemgribende reform af stabilitets- og vækstpagten, mens to nye forordninger skal sikre, at de makroøkonomiske ubalancer, der er ved at opstå i EU og euroområdet, opdages og håndteres effektivt.


  • styrkelse af stabilitets- og vækstpagten: Større fokus på den offentlige gældsgrænse på 60 % af BNP. Hidtil har fokus primært været på at holde underskuddet på betalingsbalancen under 3 % af BNP. Hertil kommer planen om at indføre semi-automatiske sanktioner mod lande, der ikke opfylder deres forpligtelser med hensyn til gæld og underskud. Sanktionerne vil kun kunne afvises, såfremt et flertal stemmer imod dem


  • begrænsning af økonomiske ubalancer: Kommissionen overvåger medlemsstaternes økonomier og lancerer tilbundsgående undersøgelser for de medlemsstater, der er i risikogruppen. Ligesom det er tilfældet på det finanspolitiske område, vil en medlemsstat i euroområdet, som gentagne gange ikke reagerer på henstillinger om at rette op på de uforholdsmæssigt store ubalancer, skulle betale en årlig bod.


ECB ønsker strengere procedurer

Den Europæiske Centralbank regner med, at Europa-Parlamentet vil bakke dens krav om endnu strengere procedurer for gæld og underskud op. Flere medlemsstater i Rådet er bekymrede over indførslen af økonomiske sanktioner og en stærkere rolle til Kommissionen.


Udvalget om Økonomi og Valuta stemmer om lovgivningspakken i juni.