Live: EP debatterer og stemmer om strammere EU-regler om hvidvaskning 

 
 
Adgang til infografik:   
       
Rapporterede mistænkelige transaktioner (fra banker, vekselkontorer virksomheder og andre institutioner i EU-landene fra 2008 til 2010 (Kilde: Eurostat, 2013) Forsidefoto © BELGA / EASYFOTOSTOCK / G.S.Popescu 

Narkohandlere, finansielle kriminelle, falskmøntnere og andre kriminelle – alle har de brug for at hvidvaske deres penge. Ifølge FN beløber hvidvaskning af penge sig for cirka 2,7 procent af den globale BNP (omkring 1,6 mia. $ i 2009.) Ny teknologi har gjort det endnu nemmere. Den 11. marts debatterer og stemmer MEP’erne om skrappere regler, der kræver, at virksomhederne giver mere præcise oplysninger om virkelige ejere og som omfatter spil. Følg det live på vores hjemmeside.

Hvidvaskning af penge er en proces for at skjule den ulovlige oprindelse af aktiver (normalt kontanter), så de kan ikke kan knyttes til en forbrydelse, for eksempel fra menneske-, narkotika- og våbenhandel, tyveri, afpresning og korruption.


Hvordan fungerer det?


Kriminelle har mange måder at skjule sorte penge, men ofte består det af tre trin:


1. Placering

2. Lagdeling

3. Integration

Indsættelse af sorte penge på en bankkonto. Eksempel: Deling af kontanter i mindre mængder for nemmere transport til udlandet, til gengæld for guldbarrer eller checks

Skjule den ulovlige oprindelse. For eksempel: bankoverførsler, delt mellem bankkonti, lande, enkeltpersoner og virksomheder.

Oprettelsen af, ​​hvad der opfattes som en legal oprindelse for pengene, som derefter sættes tilbage i normal økonomisk cirkulation. For eksempel: at skabe fiktive kontrakter, fakturaer, lån, opdigte kasinogevinster og skjule ejerskab af aktiver.

Source: OECD


Almindelige teknikker, der anvendes, omfatter:


  • Fiktive fakturaer: fakturaer udstedt for fiktive ydelser eller for mindre end den angivne værdi. Dette gør det muligt for en virksomhed at retfærdiggøre de beløb, den har på sine bankkonti, hvilket gør dem legitime.
  • Skuffeselskaber: For at "forvaske” ulovlige midler sker bankindskud gennem skuffeselskaber (der kun eksisterer på papiret) eller virksomheder, der er direkte eller indirekte tilknyttet til en kriminel organisation.

Hvis du ønsker at vide mere om bekæmpelse af organiseret kriminalitet i EU, kan du klikke her for at læse vores tophistorie.


Nye regler vil sikre større gennemsigtighed og bedre overblik over finansielle transaktioner, hvilket gør det sværere at oprette falske virksomheder og overføre sorte penge fra en konto til en anden.


Følg debatten (om morgenen) og afstemningen (om eftermiddagen) i plenarforsamlingen tirsdag den 11. marts på vores hjemmeside via linket til højre. Efter afstemningen vil trepartsforhandlingerne med Rådet og Europa-Kommissionen om den endelige tekst sandsynligvis indledes, når Italien overtager formandskabet for Rådet i anden halvdel af året.