Selvkørende biler i EU: fra science fiction til virkelighed

Førerløse biler kommer på markedet i EU fra 2020. Hvad er fordelen? Og hvad gør EU for at imødekomme udfordringerne for transportsektoren? Se mere i vores infografik.

Takket være den seneste udvikling for digitale teknologier såsom robotter, kunstig intelligens og computere med høj ydeevne kan selvkørende biler på vores veje snart blive en realitet.

Hvordan får borgerne gavn af selvkørende biler?

Menneskelige fejl er skyld i 95% af ulykkerne på EU's veje, og hvert år mister tusindvis af mennesker deres liv som følge deraf. Førerløse biler og varevogne kan drastisk reducere dette tal og forbedre sikkerheden på vejene. Digitale teknologier kan reducere forureningen fra trafik og udslip af drivhusgasser og andre luftforurenere, såvel som øge adgangen til trafikken for handicappede og ældre.

Derudover forventes markedet for selvkørende biler at vokse ekstraordinært og skabe job og innovation, der fra 2025 kan være 620 mia. euro værd for EU's bilindustri og 180 mia. euro værd for elektroniksektoren.  

Hvad er udfordringerne for selvkørende biler i EU?

• Vejsikkerhed: siden førerløse biler skal dele vejen med ikke-automatiserede køretøjer, andre trafikanter og cykler, er det vigtigt at sikkerhedskravene og trafikreglerne i EU harmoniseres.
• Ansvarlighedsproblematikker: Da selvkørende biler overfører kørselsopgaver fra mennesker til autonome teknologier, bliver EU's ansvarsforpligtelseslove nødt til at udvikles, så de gør det klart, hvem der er ansvarlig i tilfælde af ulykker: føreren eller producenten?
• Dataforarbejdning: EU's databeskyttelsesregler angår også den automatiserede sektor, men ingen specifikke tiltag er blevet gjort til at garantere cybersikkerhed og beskyttelse af selvkørende biler mod cyberangreb.
• Etiske spørgsmål: selvkørende biler skal respektere menneskelig værdighed og frihed til at vælge selv. EU's retningslinjer for kunstig intelligens er på tegnebrættet, men specifikke krav er nødvendige.
• Infrastruktur: Markante investeringer i forskning og innovation er ikke til at komme udenom til at udvikle teknologier og indlægge den nødvendige infrastruktur.

Hvad gør EU på området?

Mens der sker fremskridt på det teknologiske områder, forsøger EU at arbejde for fælles regler.

Efter at Kommissionen har fremlagt sit lovforslag har det hollandske EPP-medlem Wim van de Camp skrevet en rapport på eget initiativ om automatiseret kørsel, som Parlamentet stemte igennem den 15. januar 2019. Rapporten understreger at:

• EU-politikker og love angående automatiseret og forbundet transport skal dække alle former for transport inklusiv shipping, transport med droner og letbanesystemer.
• Tiltag, der sikrer en form for standardisering på internationalt niveau, skal udvikles yderligere så bilerne kan køre på tværs af grænserne uden problemer.
• Optagelse af data skal være obligatorisk i de automatiserede biler til at forbedre undersøgelser af uheld og beslutningerne om ansvarsforpligtelsen.
• Passende regler for databeskyttelse og etik i den automatiserede transportsektor skal hurtigst muligt udvikles til at øge EU-borgernes tillid til de førerløse køretøjer.
• Særlig opmærksomhed skal gå til udviklingen af adgangen for handicappede og ældre til de selvkørende biler.

Forskellige grader af automatisering og tidslinje

Automatiserede biler er udstyret med sensorer, indlejrede kameraer, computere, højpræcisions-GPS'er, satellitmodtagere, radarer med kort sigte og kan udføre alle kørselsopgaver.

Biler, der assisterer førerne (automatiseringsniveau 1 og 2), er allerede på det europæiske marked. Selvkørende biler (niveau 3 og 4) bliver i øjeblikket testet og forventes på markedet mellem 2020 og 2030, mens fuldt ud automatiserede biler (niveau 5) kan komme på markedet fra 2030. Alle nye køretøjer forventes at være forbundet fra 2022.

Mere

• (åbn på en ny fane) Pressemeddelelse
• (åbn på en ny fane) Lovgivningen skridt for skridt
• Opens in a new window EPRS-nyhedsbrev
• (åbn på en ny fane) Kommissionens side om forbundet og automatiseret transport i EU