Bekymring om retsstaten i medlemslande: Hvordan EU kan reagere 

 
 

Parlamentet har besluttet at anbefale at udløse Artikel 7 i Traktaten mo Ungarn, pga. bekymringer om brud på EU's værdier.

Infografik over Artikel 7. 

Den 12. september besluttede MEP'erne at anbefale Rådet at udløse en procedure, der skal forebygge alvorlige brud på EU's værdier i Ungarn. Forslaget, der fik opbakning af Parlamentets udvalg for civile rettigheder i juni, nævner en række bekymringer angående, hvordan landets institutioner fungerer, problemer med valgsystemet, domstolenes uafhængighed og respekten for borgernes frihedsrettigheder.

Retsstaten er et princip i demokratiske lande, og Artikel 2 i EU-traktaten understreger, at respekten for retsstaten er et af de grundlæggende principper, som EU er bygget på. Et brud på EU’s værdier retfærdiggør, at EU reagerer, og det er den procedure, som Artikel 7 i traktaten handler om.

Proceduren for Artikel 7

Artikel 7-proceduren, der er til for at beskytte EU’s værdier, blev introduceret i Amsterdam-traktaten fra 1997. Den indeholder to mekanismer: Én om forebyggende tiltag, hvis der er et klart brud på EU’s værdier, og sanktioner, hvis bruddene allerede har fundet sted. Mulige sanktioner mod et medlemsland står ikke klart defineret i EU-traktaterne, men kan inkludere at suspendere stemmerettigheder i Rådet og Ministerrådet.

Ved begge mekanismer er det en endelig beslutning, der skal træffes af repræsentanter for medlemslandene i Rådet, men vejen til at nå en beslutning er forskellig. Ved den forebyggende mekanisme kræves der et flertal i Rådet bestående af fire femtedele af medlemslandene, mens beslutningen om, at bruddene allerede har fundet sted kræver enstemmighed blandt regeringslederne. Det involverede medlemsland kan ikke selv deltage i afstemningerne. Se vores infografik for flere detaljer.

Parlamentets rolle

I Artikel 7 fremgår det, at Parlamentet er et af de institutioner, der kan tage initiativ til at sætte den forebyggende mekanisme i gang ved at opfordre Rådet til at bestemme, om der er en klar risiko or brud på EU’s værdier. Parlamentets samtykke kræves også, hvis regeringslederne skal bestemme om brud allerede har fundet sted.

MEP'erne støttede i marts et forslag fra Kommissionen om at aktivere den forebyggende mekanisme i Polens tilfælde. Parlamentet bakkede op om bekymringerne for, at der i Polen ikke er uafhængige domstole, fundamentale rettigheder og deling af magten. MEP'erne opfordrede regeringerne i EU til hurtigt at bestemme, om Polen overtræder EU's værdier, og hvis landet gør det, at finde på en mulig løsning. Rådet afholdt i juni en høring med polske repræsentanter om sagen.