Juni i Strasbourg: Droner, Iran og cyber-forsvar

MEP’erne vil stemme om nye EU-regler, der skal gøre flyvning med droner mere sikkert, diskutere EU’s fremtid med Hollands statsminister Mark Rutte og debattere atomaftalen med Iran.

Fra atomaftalen med Iran til droner: på dagsordenen i Strasbourg

Droner

Den 11. juni vil MEP’erne debattere og dagen efter stemme om nye regler for luftfartssikkerhed i EU, og herunder nye krav for droner, der skal sikre større sikkerhed, privatliv og beskyttelse af personlig data.

EU-topmøde

Den økonomiske og monetære union kommer på dagsordenen tirsdag. MEP’erne vil udspørge Kommissionen om, hvilke fremskridt der bliver gjort på området og diskutere nye forslag fra nogle af de europæiske regeringsledere. De vil også diskutere det kommende EU-topmøde i Bruxelles 28.-29. juni, hvor bl.a. Brexit, migration og en reform af eurozonen er på dagsordenen.  

Fremtidens Europa

MEP’erne vil få mulighed for at debattere fremtidens Europa med Hollands statsminister Mark Rutte onsdag morgen.

Cyber-forsvar

Torsdag vil MEP’erne debattere og stemme om en betænkning, der skal gøre det europæiske samarbejde på cyber-forsvarsområdet bedre. I den forbindelse må du ikke gå glip af vores Facebook-live med ordfører Urmas Paet (ALDE, Estland) kl. 14:30.

Atomaftale med Iran

Hvad bliver konsekvenserne af Donald Trumps beslutning om at trække USA ud af atomaftalen med Iran? MEP’erne vil diskutere problemstillingen med EU's udenrigspolitiske chef Federica Mogherini tirsdag.

Polen

Onsdag eftermiddag bliver Polens retsvæsens uafhængighed debatteret med EU-Kommissionens næstformand Frans Timmermans. Læs mere her.

Mere