Debat om Unionens tilstand: Hvor langt vi er kommet? 

 
 

Debatten om EU's tilstand finder sted onsdag d. 12. september kl. 9:00 og ser tilbage på, hvilke fremskridt der er sket i EU det forgangne år, og hvad der stadig mangler at blive gjort.

SOTEU 2018 

Debatten om Unionens tilstand er en mulighed for MEP’erne at se EU-Kommissionens arbejde og kommende planer efter i sømmene og præge den fremtidige retning for EU.

Dette års debat er særlig vigtig, fordi EU-valget finder sted i maj 2019 og en ny EU-Kommission tager over. Debatten vil ikke kun handle om, hvor man har (og ikke har) levet op til EU-borgernes forventninger i det forgangne år, men også udstikke linjen for de næste fem år ved at diskutere fremtidige problemstillinger, og hvordan man skal tackle dem...

Debatten skydes i gang med en tale af EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, der vil evaluere det seneste år og uddybe planerne for det næste. MEP’erne vil derefter debattere, hvad de mener skal være EU’s prioriteter.

Blandt sidste års debatemner var planer for et EU-forsvar, sikkerhed, lovlig migration, international handel, social lighed og hvordan EU’s demokratiske proces og budget kan styrkes.

Live-dækning

Se debatten direkte online her og her på EU’s 24 officielle sprog.

Facebook

Debatten om Unionens tilstand bliver også streamet på Facebook den 12. september.

MEP’ernes synspukter

Find ud af hvad MEP’erne mener om Unionens tilstand på de sociale medier via EP Newshub.

Twitter

Du kan også få live-opdateringer på dit eget sprog takket være vores Twitter-profiler. Deltag også selv i debatten med hashtagget #SOTEU.

Audiovisuelt materiale

Omfattende dækning fra Parlamentets audiovisuelle tjenester bliver tilgængeligt her.

Parlamentets rolle

Debatten om Unionens tilstand handler om at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed. Debatten finder sted hvert år i løbet af septembers plenarforsamling. Som EU’s eneste direkte-valgte institution er Europa-Parlamentets folkets stemme på EU-niveau. Ved EU-valget i 2014 fik vælgerne for første gang mulighed for at påvirke valget af EU-kommissionsformanden. Denne ændring gav Parlamentet en større indflydelse på EU’s dagsorden.

Om mindre end et år vil millioner af europæere stemme til Europa-Parlamentsvalget og bestemme, hvem der skal lede den næste EU-Kommission. Fremtidens Europa er i deres hænder. Læs mere om det kommende EU-valg her.

Deltag selv

Hvis du vil være med til at øge kendskabet til næste års valg så tjek https://www.thistimeimvoting.eu/da.