Propaganda: “De våben, der bruges mod os, udvikles hele tiden”  

 
 

Del denne side: 

“Den store bekymring er de sociale medier,” advarer Parlamentets ordfører på området for desinformation og propaganda.

Interview med Anna Fotyga. 

Fjendtlig propaganda, der er til for at underminere EU, kan få indflydelse på det kommende EU-valg. MEP'erne er særligt bekymrede for de sociale medier og foreslår nye tiltag. Vi talte om anbefalinger til EU's strategiske kommission til at bekæmpe propaganda fra tredje parter med forfatteren til Parlamentets rapport på området, Anna Fotyga (ECR, Polen).

Parlamentet opfordrer til at mere gøres for at bekæmpe desinformation. Ifølge rapporten, som der skal stemmes om i plenar i Strasbourg i marts, er spredningen af misinformation blevet mere sofistikeret pga. nye værktøjer (f.eks. forskellige apps, søgemaskineoptimering og manipuleret lyd og billeder) og langt mere aggressive. Rapporten fordømmer tiltagende og aggressive handlinger fra Rusland, Kina, Iran og Nordkorea, der ifølge MEP'erne forsøger at underminere de europæiske demokratier og selvstændigheden i alle de østlige partnerskabslande, såvel som at forsøge at indfluere valg og støtte ekstremistiske bevægelser. Anna Fotyga forklarer:


Hvor sikkert er EU-valget mod indblanding fra tredje parter, cyberangreb og fjendtlig propaganda?

Vi taler om 27 forskellige valgprocesser i hvert medlemsland, der kan rammes af fjendlige aktører, der bruger skræddersyede værktøjer: en ondsindet brug af bots, algoritmer, kunstig intelligens, internettrolde og falske profiler til de politiske kampagner såvel som cyberangreb i løbet af en valgkampagne.

Jeg er sikker på, efter de seneste sager om påvirkning af valg og afstemninger, at medlemslandene evaluerer den nuværende situationen hos dem selv. Men at skulle investere i at bekæmpe desinformationskampagner og forbedre borgernes evne til at opdage desinformation tager tid. Derudover udvikles de strategiske våben hele tiden. Det er derfor, der skal tages nogle konkrete skridt på EU-niveau, som f.eks. EU's retningslinjer for desinformation, der sikrer gennemsigtighed i politiske annoncer og opfordrer til beslutsomme aktioner mod falske profiler på de sociale medier.


Hvad skal vi gøre for at forbedre situationen?

Vi bør tænke et skridt i forvejen i stedet for altid kun at reagere på udviklingen. Vi skal helt sikkert fokusere mere på den ondsindede brug af kunstig intelligens – og udvikle og bruge kunstig intelligens til også at bekæmpe det effektivt. Det er også vigtigt, at vi offentligt sætter navn på dem, der står bag, deres sponsorer og fortæller, hvad deres mål er. Et robust svar fra EU bør inkludere en lang række tiltag inklusiv målrettede sanktioner.


Er nogle EU-lande mere sårbare overfor desinformation?

Aggressive informationskampagner er en del af en større strategi. Informationskrige, der er et led i militære offensiver, skal tages seriøst og bekæmpes i EU med beslutsomhed og som en enhed. Ruslands desinformationskampagner fortsætter og fokuserer kraftigt på det østlige Ukraine og på Krim, men retter sig altid mod lande, hvor der er kulturelle, historiske, sproglige og politiske forbindelser. Projektet EUvsDisinfo har aflivet mere en 4000 tilfælde af misinformationskampagner på en lang række områder.


Hvordan kan vi sikre os, at vi ikke står i vejen for ytringsfriheden, når vi forøger at bekæmpe propaganda?

Som vi understreger i rapporten, så er ytringsfrihed og mediepluralisme centrale i vores demokratiske samfund og giver det bedste værn mod desinformation og fjendtlig propaganda. Censur vil underminere os. Det er derfor, vi understreger vigtigheden af gennemsigtigheden i ejerskabet af medierne og pluralisme. Den største bekymring i vores rapport er de sociale medier. Vi ved godt, at hvis vi blokerer mistænkelige profiler, kan det ses som censur, og derfor skal sådanne handlinger altid være klart berettigede.