Plenarhøjdepunkter: Brexit, propaganda og ændrede handelspraksisser 

 
 

Del denne side: 

I denne uge debatterede Parlamentet Brexit, vedtog nye regler for handelspraksisser og en strategi for cybersikkerheden.

Parlamentet i Strasbourg. "CC-BY-4.0: © European Union 2019 – Kilde: EP" 

Efter Storbritanniens parlamentets afvisning af Brexit-aftalen for anden gang opfordrede MEP'erne Westminster til at klargøre, hvad man vil fremadrettet. Parlamentet vedtog også planer for EU-programmer, der skal begrænse den negative påvirkning i tilfælde af af en no-deal Brexit for borgere og virksomheder. 

Vigtige produkter og tjenesteydelser såsom billet- og hæveautomater skal gøres mere tilgængelige for handicappede og ældre, efter at Parlamentet gav grønt lys til Den europæiske lov om tilgængelighed.

Forud for EU-valget den 23.-26. maj godkendte Parlamentet regler, der skal straffe de europæiske partier, hvis medlemmer overskrider databeskyttelsesloven til at påvirke udfaldet af valget. Medlemmerne opfordrede også til et mere robust EU-modsvar til fjendtlig propaganda. Læs mere i vores interview med MEP'en Anna Fotyga.

“Det er åbenlyst, at isolation, protektionisme og nationalisme ikke er løsningen,” sagde Slovakiets statsminister Peter Pellegrini i Parlamentet tirsdag. Han blev den 18. EU-regeringsleder til at debattere fremtidens EU med MEP'erne.

Tirsdag godkendte Parlamentet også et nyt EU-direktiv, der skal beskytte landmænd og små virksomheder fra uretfærdige handelspraksisser fra større operatører såsom supermarkedskæder.