I næste uge: Valg af kommissionsformand, humanitær bistand

Ved næste uges plenarforsamling i Strasbourg er det bl.a. valget af den næste kommissionsformand, der er på dagsordenen.

På dagsordenen i Strasbourg: valg af formand for Europa-Kommissionen og humanitær bistand til søs

Afstemning om den næste kommissionsformand

Tirsdag morgen vil Rådets udpegede kandidat til kommissionsformandsposten, Ursula von der Leyen (EPP, Tyskland), fremlægge sin vision og planer for EU for de næste fem år og debattere dem med MEP'erne. De vil stemme om hendes kandidatur samme aften.

Hvis von der Leyen får støtte af et absolut flertal (50% plus én) af Parlamentets medlemmer, bliver von der Leyen den første kvindelige kommissionsformand.


Diskussion med formandskabet

MEP'erne vil gennemgå de resultater, som det rumænske formandskab i EU opnådede de seneste seks måneder med statsminister Viorica Dăncilă tirsdag. Finland overtog formandskabet 1. juli og statsminister præsenterer sit lands prioriteter onsdag morgen.

Internationale parlamentariske delegationer

Onsdag stemmer Parlamentet om, hvor mange MEP'er, der skal være i hvert af de internationale parlamentariske delegationer. Delegationerne har kontakt til repræsentanter fra andre lande, regioner og organisationer og skal promovere EU's kerneværdier.

Humanitær bistand

Som følge af en række begivenheder ved Middelhavet sætter Parlamentet spotlys på humanitær bistand onsdag; først og fremmest medlemslandenes divergerende holdninger.