Asyl og migration i EU: Fakta og tal
Migration i EU påvirkes af kriser såsom pandemien og krigen i Ukraine. Tjek de seneste tal med vores infografik.
Asyl og migration i EU: Fakta og tal
Åbn i nyt vindue
Restriktioner for bevægelsesfriheden under coronaviruspandemien har mindsket migrationen, men tallene begyndte at stige igen i 2021. Den seneste stigning skyldes bl.a. Ruslands krig i Ukraine. Klimaforandringer kan også påvirke tallet i fremtiden.
Men fejlene i EU's asylsystem, der blev afsløret ved ankomsten af over en million asylansøgere og migranter til Europa i 2015, er der fortsat. I september 2020 fremlagde Europa-Kommissionen sin asyl- og migrationspagt, og har Parlamentet arbejdet på forslag, der skal give et mere fair og effektivt europæisk asylsystem.
Nedenfor kan du finde al den relevante data om migration i Europa, hvem migranterne er, og hvad EU gør for at få situationen under kontrol.
Definitioner: Hvad er en flygtning? Hvad er en asylansøger?
Asylansøgere er folk, der indgiver en formel ansøgning om asyl i et andet land, fordi de frygter, at deres liv er i fare i deres hjemland. I øjeblikket skal tredjelandsstatsborgere søge om beskyttelse i det første EU-land, de kommer til. At indsende en forespørgsel betyder, at de kan søge om asyl. De modtager flygtningestatus eller en anden form for international beskyttelse, når en positiv tilkendegivelse er blevet givet af de nationale myndigheder.
Flygtninge er folk, der har en velbegrundet frygt for at blive forfulgt pga. deres race, religion, nationalitet, politiske overbevisning eller medlemskab af en særlig social gruppe, der er blevet accepteret eller anerkendt som sådan i deres værtsland. I EU sætter kvalifikationsdirektivet retningslinjerne for at give international beskyttelse til dem, der har brug for det. I marts 2022 bakkede Parlamentet op om at aktivere det midlertidige beskyttelsesdirektiv for første gang siden det trådte i kraft i 2001 for at give beskyttelse til personer, der flygter fra krigen i Ukraine.
Asylbeslutninger i EU
I 2021 var der 632.315 asylansøgninger i EU. Det var 33,8% mere end i 2020. Det betyder, at vi er tilbage til situationen fra før pandemien. I 2022 var der 1 million (965.665), hvilket var 52,1% mere end i 2021 og det højeste niveau siden 2016.
De største stigninger har især været i Bulgarien (212%), Polen (179,9%) og Østrig (170,3%) i 2021. Tallene er samtidig faldet i Ungarn (65,2%), Malta (38,9%), Grækenland (30%), Spanien (26,2%), Finland (20,8%) og Sweden (13,7%).
Førstegangsasylansøgere i 2021 kom primært fra Syrien (mere end 98.800 personer eller 18% af det samlede tal), Afghanistan (83.700 eller 16%) og Irak (omkring 26.000 eller 5%).
Krigen i Ukraine giver ny tilstrømning af migranter til Europa
Ruslands invasion af Ukraine har ført til, at tusinder har været tvunget til at flygte fra deres hjem. Der har været 8,8 millioner grænsekrydsninger fra Ukraine siden starten på krigen ifølge UNHCR.
73.850 personer søgte om asyl for første gang i marts, det er en stigning på 115% sammenlignet med marts 2021. Stigningen skyldes primært konflikten i Ukraine.
Ukrainerne er fortrinsvis blevet modtaget i nabolandene som Polen, Rumænien, Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet og Moldova. Ifølge Frontex, det Europæiske Grænse- og Kystvagtagentur, er over 2,5 millioner ukrainere vendt hjem igen mellem februar og juni.
I 2015 og 2016 blev mere end 2,3 millioner ulovlige krydsninger opdaget. Det samlede antal i 2021 var 200.000. Det er det højeste niveau siden 2017. Antallet af opdagede krydsninger steg på alle de uregelmæssige migrationsruter fra 2020 til 2021, bortset fra det østlige Middelhav, hvor tallene faldt til 13.184 fra 15.980 i 2020 og 52.169 i 2019.
Krydsninger af Middelhavet fortsætter med at være dødelige med over 1500 rapporterede dødsfald i 2021 sammenlignet med 1754 personer i 2020. Uregelmæssige ankomster via den centralmiddelhavske rute (til Italien og Malta) blev næsten fordoblet fra januar til september 2021 sammenlignet med samme periode i 2020. Der var over 48.800 sådanne ankomster i 2021, sammenlignet med næsten 254.400 i samme periode året før.
Overordnet set kommer de nye ankomster fra Ukraine. Andre kommer fra lande, der har lidt under økonomiske nedture. Et fald i globale pengeoverførsler kan også have haft en effekt. Indtil den økonomiske genopretning i gang, vil dårlige beskæftigelsesmuligheder og muligheder for sundhedspleje fortsætte med at være et incitament for personer til at komme til EU.
Finansiering af migration
Migration har været en prioritet for EU i årevis. Flere tiltag er blevet gjort for at håndtere krisen såvel som til at forbedre asylsystemet. Ifølge en Eurobarometer-undersøgelse fra 2018 vil 72% af europæerne have EU til at gøre mere for at håndtere situationen.
EU har øget sin økonomiske støtte til migrations-, asyl- og integrationspolitikker markant siden den større tilstrømning af asylansøgere i 2015. I de kommende forhandlinger om EU's budget efter 2020 ønsker Parlamentet yderligere støtte til migrationsområdet.
Læs mere om hvordan EU håndterer migration.
Flygtninge i verden
For første gang nogensinde har antallet af personer, der flygter fra konflikter, vold og personlig forfølgelse nået 89,3 mio. mennesker. Børn udgør 36,5% af verdens flygtningebefolkning.
De lande som er værtslande for flest flygtninge er Tyrkiet, Colombia, Pakistan, Uganda og Tyskland. Kun 17% af verdens flygtninge opholder sig i udviklede lande.
Se mere i vores infografik med de seneste tal fra Eurostat over asylansøgninger, såvel som UNHCR's tal for antallet af flygtninge i hvert EU-land.
