Del denne side: 

Formandskonferencen mødes, efter at Storbritannien har aktiveret Artikel 50 i Traktaten om Den Europæiske Union. 

Formandskonferencen har godkendt et beslutningsforslag fremsat af lederne af fire politiske grupper og Udvalget for Konstitutionelle Anliggender, hvori de fremlægger deres betingelser for, at Europa-Parlamentet kan godkende en endelig udtrædelsesaftale for Storbritannien. Beslutningsforslaget vil blive debatteret og sendt til afstemning i det samlede Europa-Parlament næste onsdag.

Forslaget lægger stor vægt på, at statsborgere fra EU27-landene bliver behandlet fair, og understreger behovet for gensidighed og ikke-diskrimination mellem britiske statsborgere med bopæl i EU og EU-borgere med bopæl i Storbritannien.


Pligterne hører ikke op

Storbritannien skal fortsat både nyde godt af alle de rettigheder og respektere alle de forpligtelser, der udspringer af EU-traktaten, indtil landet forlader EU. Det gælder også de finansielle forpligtelser under EU’s langsigtede budget, selv hvis disse forpligtelser ligger efter datoen for udtrædelse. Det betyder ligeledes, at Storbritannien fortsat skal respektere de fire friheder, EU-Domstolens domsmyndighed, bidragene til det almindelige budget samt rette sig efter EU’s fælles handelspolitik indtil udtrædelsen. MEP’erne lægger særlig vægt på vigtigheden af, at grænsespørgsmålet mellem Irland og Nordirland bliver behandlet.


“En velordnet udtræden er en absolut nødvendighed og forudsætning for enhver form for muligt fremtidigt partnerskab mellem EU og Storbritannien. Det er ikke til forhandling. Privilegierne, der knytter sig til EU-medlemskabet, ledsages af forpligtelser, og disse forpligtelser betyder, at de fire friheder skal garanteres. De fire friheder er den lim, der binder det hele sammen, og de kan ikke splittes op,” udtaler Antonio Tajani, formand for Europa-Parlamentet.


Loyalt samarbejde

Grupperne og Udvalget for Konstitutionelle Anliggender bemærker, at det ville være i strid med EU-lovgivningen, hvis Storbritannien påbegynder forhandlinger om mulige handelsaftaler med tredjelande, før landet er trådt ud af EU, og de forventer ligeledes, at landet samarbejder loyalt, når der forhandles om EU-lovgivning på andre politikområder indtil det øjeblik, det træder ud. De advarer om, at bilaterale aftaler indgået mellem Storbritannien og en eller flere af de tilbageværende EU-lande, f.eks. vedrørende finansielle institutioner med sæde i Storbritannien, vil være i strid med EU-traktaterne.


“Det er for os en absolut prioritet at få styr på borgernes rettigheder så hurtigt som muligt. Det er det første emne, vi skal tage fat på i forhandlingerne. Borgerne må ikke ende som forhandlingsobjekter,” understreger Guy Verhofstadt, som er Europa-Parlamentets koordinator i brexit-anliggender.


Der må ikke være bedre forhold uden for end inden for EU

MEP’erne holder stejlt på, at fordelene ved EU-medlemskab ikke må være de samme som for et land, der forlader EU. Det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien kan imidlertid godt have form af en associeringsaftale, står der i beslutningsforslaget, som er udarbejdet af Manfred Weber fra EPP, Gianni Pittella fra S&D, Guy Verhofstadt fra ALDE samt Philippe Lamberts og Ska Keller fra De Grønne/EFA i samarbejde med Danuta Hübner, som er formand for Udvalget for Konstitutionelle Anliggender. En sådan aftale kræver, at Storbritannien fortsat respekterer EU’s standarder inden for miljø, klimaforandringer, kampen mod skatteundgåelse og skatteunddragelse, loyal konkurrence, handel og socialpolitik.


Overgangsordninger

MEP’erne er enige om, at man godt kan begynde at tale om mulige overgangsordninger med udgangspunkt i planerne for det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien, men at dette først må ske, når og hvis der kan konstateres tydelige fremskridt hen imod en udtrædelsesaftale. En aftale om det fremtidige forhold kan først indgås, når Storbritannien rent faktisk har forladt EU, og en sådan overgangsordning må maksimalt løbe i tre år.