Brexit: De store konsekvenser for Irland 

 
 

Del denne side: 

Parlamentet insisterer på, at Irlands unikke omstændigheder, inklusiv problemstillingen om Nordirland, skal adresseres i Brexit-forhandlingerne.

Der er ca. 275 grænseovergange mellem Nordirland og Irland. Til sammenligning er der 137 overgange mellem EU’s østlige grænser fra Finland til Grækenland. Storbritanniens afstemning i 2016 om at forlade EU-samarbejdet betyder, at 500 km grænse snart kan blive en ydregrænse for EU. Dette er en vigtig problemstilling og skal adresseres i Brexit-forhandlingerne, mener Parlamentet.  

At minimere indvirkningen på Irland

Straks efter Storbritannien havde udløst Artikel 50 i marts 2017 udtrykte Parlamentet bekymring over Brexit-konsekvenserne for Irland, både i nord og syd. MEP’erne understregede vigtigheden af, at opretholde fredsaftalen mellem Nordirland og Irland fra 1998, der afsluttede tre årtier med konflikt.

Irland forventes at blive det medlemsland, der bliver hårdest ramt af, at Storbritannien trækker sig ud af EU, og Parlamentet har opfordret til, at alt bliver gjort for at afbøde konsekvenserne af Brexit på begge sider af øen.

Ingen hård grænse

I april såvel som i en betænkning, der blev stemt om i Parlamentet d. 3. oktober, understregede MEP’erne behovet for, at en ”hård” irsk grænse helt undgås. Efter to årtier med relativ fred i Irland er både tårne til overvågning og militære checkpoints forsvundet og tusindvis af mennesker krydser dagligt grænsen. Da hverken Irland eller Storbritannien er en del af Schengen-området, eksisterer der et fælles rejseområde mellem de to lande.

Patienter fra Irland modtager kemoterapi i Nordirland, mens syge børn i Belfast rejser til Dublin for at få en hjerteoperation. Ca. en tredjedel, af den mælk, der produceres i Nordirland, bliver købt i Irland, mens 40% af de kyllinger, der bliver produceret i syd, bliver spist på den anden side af grænsen i nord.  

Øllen Guinness brygges i Dublin, men kommer på flaske eller dåse i nord, før den rejser tilbage over grænsen og bliver klar til eksport. Der findes kun et elektricitetsmarked på hele øen. Og siden fredsaftalen fra 1998 har der kun været en myndighed for turisme, der opererer på markedet i Nordirland og Irland.

”Vi vil ikke tillade, at Irland lider”

Parlamentets Brexit-koordinator Guy Verhofstadt besøgte det irske parlament i Dublin d. 21. september. Her understregede han, at ”denne grænse skabte kaos, had og vold. Så da den blev gjort til en streg på et kort, var det en afgørende succes,” og tilføjede, ”vi vil aldrig tillade, at Irland lider pga. den britiske beslutning om at forlade EU.”

Alle, der er født i Nordirland har ret til irsk statsborgerskab, og er dermed EU-borgere. I betænkningen, der blev stemt om d. 3. oktober, bliver det understreget, at ”ingen hindringer” skal afskære folk i Nordirland fra at fuldt ud kunne bruge deres rettigheder som EU-borgere. Parlamentet vil også kræve, at en ”unik” løsning findes til at undgå, at der kommer en ”hård” grænse igen.

EU har lagt vægt på, at det ønsker at se markant fremskridt på tre specifikke områder, før forhandlingerne om det fremtidige forhold mellem Storbritannien og EU kan finde sted: borgernes rettigheder, finansiel afvikling og Irland. I betænkningen fra d. 3. oktober sagde MEP'erne er der ikke er blevet gkort nok fremskridt på disse områder. Enhver udtrædelsesaftale mellem Storbritannien og EU skal godkendes til sidst af Europa-Parlamentet.

Læs mere om Parlamentets rolle i Brexit-forhandlingene her.