Paweł Kowal: Hvis EU's reaktion er svag, vil Putin tage endnu et skridt 

 
 

Del denne side: 

Facebookchat med Paweł Kowal  

Ukraine har nu stået for overskrifterne i mere end fire måneder. Hvad der begyndte som massedemonstrationer eskalerede til voldelige sammenstød og endelig den russiske annektering af Krim-halvøen. Lederen af Parlamentets delegation til Ukraine, Paweł Kowal, føler at "EU skulle have reageret [på situationen] langt tidligere". Han chattede med følgere på Parlamentets Facebookside om emnet onsdag d. 9. april.

Under chatten udtrykte mange deres bekymring over den rolle, Rusland spiller i situationen samt annekteringen af Krim.


Kowal svarede, at foranstaltningerne truffet mod Rusland ikke er tilstrækkelige. "EU skulle have reageret langt tidligere." "Vi er nødt til at stoppe militært samarbejde med Rusland og bremse våbenhandel med dem ligeså."


Han sagde også, at Putin følger EU's svar på Krim tæt, og "hvis reaktionen er svag, vil han tage endnu et skridt."


Mange medlemslande er afhængige af russisk gas. På spørgsmål om energipolitik sagde Kowal, at han ikke er bekymret for en ny energikrise, fordi "medlemslandene har tilstrækkelig gas på lager og burde kunne importere skifergas fra USA."


EU bør imidlertid arbejde for "at blive uafhængige af russisk gas."


Omkring associeringsaftalen mellem EU og Ukraine blev det oplyst, at aftalen har Parlamentets opbakning og skulle have været underskrevet det forgangne efterår, men Ukraine trak sig i sidste øjeblik, hvilket ansporede krise og massedemonstrationer. Kowal sagde, at aftalen "er klar til at blive underskrevet," og håber, at det vil ske efter det ukrainske præsidentvalg i maj.


Du kan læse hele chatten via linket i højre side.