MEP’erne opfordrer Ukraine til hurtigt at danne regering og gennemføre reformer 

Ajourført den: 
 
Oprettet:   
 

Del denne side: 

MEP'er mødes med den ukrainske præsident Peter Poroshenko  

Ukraine bør hurtigt danne en ny regering og lancere reformer, sagde MEP’erne på et møde med landets ledere efter søndagens parlamentsvalg, der blev vundet af pro-europæiske partier. EP var til stede med en observatørmission for at sikre, at valget blev gennemført retfærdigt og transparent. Dagen efter mødtes MEP’erne med Ukraines præsident og premierminister og lovede at gøre alt inden for Parlamentets beføjelser for at hjælpe med at gennemføre den nyligt ratificerede associeringsaftale.

Europa-Parlamentets hold, ledet af Andrei Plenkovic (EPP, Kroatien), mødtes mandag med præsident Petro Poroshenko og premierminister Arseniy Yatseniuk, hvis parter har opnået flest stemmer i søndagens valg med omkring 22 % til hver. Plenkovic lykønskede lederne for et vellykket valg.

 

Velorganiseret valg, "på trods af den ekstremt vanskelige situation"

Medlemmer af en lokal valgkomité tæller stemmesedler på et valgsted i Kramatorsk©BELGA_AFP_G.SAVILOV  

”På trods af den ekstremt vanskelige situation i landet, Ruslands ulovlige annektering af Krim og aggression rettet mod Ukraine er regeringen og valgmyndigheder lykkedes meget godt med at tilrettelægge valget ” sagde Plenkovic.

Parlamentets gruppe af observatører bestod af 14 MEP’er fra ni forskellige europæiske lande, som repræsenterer de Europa-Parlamentets politiske grupper. På valgdagen overvågede medlemmerne åbningen af stemmeberettigede lokaler, valghandlingen og stemmeoptællingen i Kiev, Odessa, Kharkiv, Dnipropetrovsk og Cherkasy.