Sådan forbedres internet-oplevelsen for handicappede 

 
 

Del denne side: 

Tekst, billeder, videoer og links er information, der tuner frem på skærmene, når vi søger på nettet. For mange brugere sker manøvren uden besvær mellem vores øjne, hjerne og fingre. Men for millioner af mennesker med synsbesvær eller andre fysiske udfordringer opleves internettet anderledes: tekst bliver til tale, billeder bliver til ord og bevægelser med hovedet styrer musen. Onsdag stemmer MEPerne om nye regler, der skal hjælpe handicappede med at bruge offentlige hjemmesider og mobil-apps.

Onsdag stemmer Parlamentet om et nyt direktiv, der vil afkræve at medlemslande “sikrer at offentlige institutioner tager de nødvendige forholdsregler for at sikre at deres hjemmesider og apps til mobiltelefoner er mere brugervenlige ved at gøre dem modtagelige, lette at navigere rundt i, forstålige og robuste.”


Det betyder, at forskellige redskaber skal være til stede på hjemmesiden til at hjælpe de handicappede.


Selvom mange hjælpemidler til handicappede gør det muligt at navigere rundt på en hjemmeside uden at bruge musen, er mange hjemmesider svære at bruge og lever ikke op til vanlig standard, der kræver f.eks. en særlig undertekst til billeder eller tekster, der beskriver lyden i en video. Dette er endnu mere vigtigt for et myndighedernes officielle hjemmesider, der giver adgang til forskellige offentlige servicer.


Tjek vores video om hvordan blinde bruger teknologi til at se verden.