Det Europæiske Solidaritetskorps skal give nye muligheder for unge 

 
 

Del denne side: 

Hvis du er mellem 17 og 30 år og gerne vil være med til at gøre samfundet lidt bedre, så skriv dig op og bliv en del af Det Europæiske Solidaritetskorps.

Det Europæiske Solidaritetskorps. 

Den 12. marts stemte Parlamentets om nye prioriteter for programmet for Det Europæiske Solidaritetskorps for perioden 2021-2027. Det nye program vil fremover indeholde humanitære aktiviteter uden for EU.

Det vil også give bedre adgang for unge, der har brug for ekstra støtte, såsom personer med handicap, helbredsproblemer, personer med en migrantbaggrund eller unge, der bor i udkantsområder. Disse vil få lov til at deltage på en deltidsordning.

Det vil også blive muligt at deltage i aktiviteter i ens hjemland, hvis disse har en grænseoverskridende dimension og inkluderer deltagere fra andre lande.

Den endelige lovtekst vil blive godkendt i den næste parlamentsperiode.

Formålet med Det Europæiske Solidaritetskorps er at give unge muligheden for at deltage i frivilligt arbejde eller at deltage i projekter, der gavner små samfund rundt omkring i Europa.

Korpset skal give unge muligheden for at udvikle værdifulde personlige, sociale og arbejdsmæssige kompetencer gennem ny læring og træning, mens de hjælper andre mennesker. Projekterne kan være relateret til uddannelse, sundhed, miljøbeskyttelse, arbejde med børn og ældre såvel som migranter og asylansøgere.