Plastik i havet: Fakta, konsekvenser og nye EU-regler 

 
 

Del denne side: 

Få nøgletallene og konsekvenserne af plastik i vores have i infografikken og læs, hvad EU gør for at begrænse mængden.

Plastikforurening i havet - ©AP Images/European Union-EP 

Konsekvenserne af vores daglige brug af engandsplastik findes bl.a. på vores strande, kyster og i havet. Plastikaffaldet forurener i stigende grad de syv have, og det skønnes, at når vi når til 2050, kan al plastikken veje mere end det samlede antal fisk.

Nye EU-regler, som Parlamentet i plenarforsamlingen stemte igennem den 27. marts, vil tackle brugen af de 10 mest fundne plastikprodukter på de europæiske kyster samt tabt fiskegrej. Tilsammen står disse to grupper for mere end 70% af plastikaffaldet til søs.


Infografik. 

Problemerne

  • Plastik er ikke bare noget rod på kysterne. Det gør også ondt på havdyrene, der bliver viklet ind i større stykker og tror, at de små stykker er mad. At spise plastik kan gøre, at de undlader at spise normal føde, mens der også er en risiko for, at de bliver forgiftet af de kemiske stoffer fra plastikken.
  • Mennesker spiser dermed plastik gennem fødekæden. Konsekvenserne for sundheden er ukendt.
  • Forurening af havet giver økonomiske tab for forskellige sektorer og lokalsamfund, der er afhængige af havet, men også for producenterne: Omkring 5% af værdien af plastikemballagen bliver i  økonomien – resten bliver bogstavelig talt smidt væk, hvilket tydeliggør behovet for en mere bæredygtig tilgang.
Infografik. 

Hvad skal der gøres?

  • Den mest effektive måde at tackle problemet på er at forebygge, at plastik havner i havet.
  • Engangsplastik er den største gruppe af affald i havet: produkter som bestik, tallerkener og plastikflasker udgør næsten halvdelen af affaldet i havet.
Engangsplastik. 

De nye tiltag

  • Et totalt forbud mod noget af det mest brugte engangsplastik, hvor der kan findes alternativer i andre materialer såsom bestik og sugerør.
  • For resten er andre tiltag blevet godkendt:
    • Særlige forpligtelser for særligt tobaksproducenter med pricinppet "den der forurener, betaler".
    • Indsamlingsmål på 90% fra 2029 for plastikflasker (f.eks. gennem et pantsystem).
    • Krav til mærkningen af hygiejnebind og vådservietter skal gøre brugerne opmærksomme på, hvordan de skal sorteres.
    • Kampagner der skal gøre opmærksom på problemerne.
    • Genbrugsplast i plastikplasker skal udgøre 25% i 2025 og 30% fra 2030.
  • For fiskegrej, der står for 27% af affaldet i havet, skal producenterne dække udgifterne til affaldshåndteringen for havnenes modtagelsesfaciliteter. Medlemslandene skal indsamle 50% af fiskeudstyret og genbruge 15% fra 2025.

Mere om hvad EU gør i kampen mod plastikforurening: