EU's forhold til Tyrkiet: Skillevej mellem og spændinger

Spændinger angående demokrati, menneskerettigheder og migration har ført til, at EU genovervejer forholdet til Tyrkiet. Hvad er status for samarbejdet?

Fremtiden for forholdet mellem EU og Tyrkiet

Uden tydelig og markant fremgang vedrørende EU-relaterede reformer kan Parlamentet ikke forestille sig at fortsætte tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet, sagde MEP'erne den 7. juni 2022. MEP'erne sagde, at på trods af Tyrkiets gentagne udtalelser om, at landet ønsker at blive medlem, er landet de to seneste år konsekvent gået baglæns i sine forpligtelser i forhold til tiltrædelsesprocessen. men de byder landets villighed til at agere som mediator i krigen mellem Rusland og Ukraine velkommen.

EU og Tyrkiet har samarbejdet produktivt på mange områder i årtier, lige fra handelsområdet til NATO, men der er også bekymringer om retsstaten og demokratiet i landet med medier, der lukkes, og journalister, der fængslets såvel som Tyrkiets militære intervention i Syrien og dets tilgang til migration. Tyrkiets ulovlige aktiviteter i Cypern er sammen med indgreb på græsk territorie ligeledes en bekymrende udvikling.

Tyrkiet truede i begyndelsen med et veto mod Sveriges og Finlands NATO-ansøgninger, indtil landet indgik en sikkerhedspagt med de to lande.


EU's aftale med Tyrkiet om migration

Siden begyndelsen af borgerkrigen i Syrien i 2011 er omkring 3,6 millioner flygtninge kommet til Tyrkiet, og i dag opholder den største gruppe i verden af flygtninge sig i landet.

I marts 2016 blev EU og Tyrkiet enige om en aftale til at tackle migrationskrisen, der har ført til, at markant færre migranter kommer til Europa ulovligt. Læs mere om EU's svar på migrationsudfordringen.

Som en del af aftalen vil alle irregulære migranter, der kommer til de græske øer via Tyrkiet, blive sendt tilbage til Tyrkiet. Tyrkiet får til gengæld EU-støtte svarende til €6 mia.

I en tale d. 28. februar 2020 truede Tyrkiets præsident Recep Erdoğan med at åbne grænsen til Grækenland igen, da han ikke mener, at EU har overholdt sine lcfter. Efter beslutningen erklærede Grækenland undtagelsestilstand, og EU gik med til at give landet yderligere €700 millioner i finansiel støtte, der skal øges i budgettet for 2021-2027.

Spændinger mellem EU og Tyrkiet om Cypern og Grækenland

Der er også bekymringer vedrørende Tyrkiets ulovlige energiudvinding og boringsaktiviteter i det østlige Middelhav, og dets overtrædelser af det græske luftrum og græsk og cypriotisk hav af flere omgange. MEP'erne fordømte Tyrkiets handlinger og udtrykte solidaritet med de to lande i en betænkning fra den 17. september 2020.

Tyrkiet invaderede Cypern i 1974, og det førte til en deling af øen. Det tyrkisk-besatte nordlige Cypern anerkendes kun af Tyrkiet.

Efter opdagelserne af offshore-naturgas i det østlige Middelhav har Tyrkiet brugt militæret til at overtræde territorialfarvandet og luftrummet af sine nabolande og er påbegyndt boringsaktiviteter.

MEP'erne kritiserede situationen i det tyrkiskbesatte nordlige Cypern i en betænkning vedtaget den 26. november 2020 og opfordrede til, at hårde sanktioner mod Tyrkiet skal være et modsvar mod landets ulovlige aktiviteter.


Associeringsaftale: Et alternativ til medlemskab?

Tyrkiet har været et associeret medlem af det europæiske fællesmarked siden 1963 og søgte om medlemslab i 1987. Det blev anerkendt som kandidat til EU-medlemskab i 1999, men forhandlingerne begyndte ikke før 2005. Selv derefter skete der ikke stor fremskridt. Kun 16 ud af 35 kapitler er blevet åbnet, og kun et er blevet lukket. Efter den tyrkiske regeringsindgreb efter et fejlslagent coup d’état den 15. juli 2016, er forhandlingerne stoppet, og nye kapitler er ikke blevet åbnet siden.

I november 2016 vedtog MEP'erne en betænkning, der opfordrede til at holde forhandlingerene i ro, så længe den politiske undertrykkelse finder sted i Tyrkiet. De gentog deres opfordring om suspenderingen i juli 2017 pga. fortsatte bekymringer om menneskerettighedssituationen. Selvom disse betænkninger ikke er bindende, sender de et vigtigt signal.

MEP'erne debatterer regelmæssigt situationen i landet. De diskuterede f.eks. menneskerettighedssituationen i februar 2018 såvel som landets militære operationer i Afrika og Syrien. Samme måned vedtog de en betænkning, der opfordrer Tyrkiet til at påhæve sin undtagelsestilstand.

Fordømmelse af militær intervention i Syrien

I oktober 2019 lancerede Tyrkiet en militæroperation i det nordlige Syrien for at skabe en bufferzone mellem de to lande, hvor syriske flygtninge i Tyrkiet kunne flyttes til. Denne aktion blev fordømt af MEP'erne under en debat den 23. oktober 2019. Den 24. oktober 2019 vedtog Parlamentet en betænkning, der opfordrede til sanktioner mod Tyrkiet og landets militære operation.


På vej mod tættere økonomisk integration

I december 2016 foreslog EU-Kommissionen at opdatere den nuværende toldunion med Tyrkiet og at forlænge bilaterale handelsaftaler. Når forhandlingerne er færdige, skal den endelige aftale godkendes af Parlamentet, før den kan træde i kraft.

EU er langt det største eksportmarked for Tyrkiet (41,3% i 2019), mens Tyrkiet er EU's sjettestørste eksportmarked.


Denne artikel blev oprindeligt publiceret d. 27. april 2017 og opdateres regelmæssigt.