EP: USA må genoverveje støtte til flygtninge fra Palæstina 

 
 

Del denne side: 

Da USA har valgt at reducere sin støtte, vil Parlamentet have EU til at finde ekstra penge til et FN-agentur for palæstinensiske flygtninge.

Debat om Palæstina/UNRWA med Federica Mogherini, EU's udenrigschef. 

MEP’erne opfordrer USA til at ændre sin beslutning om at tilbageholde 65 millioner dollars i støtte til Unrwa (FN’s agentur for palæstinensiske flygtninge). I en betænkning vedtaget d. 8. februar har de også opfordret EU og medlemslandene til at mobilisere ekstra økonomisk støtte til agenturet og opfordrede også arabiske stater til at bidrage mere.

Unrwa, der blev etableret i 1949, giver en essentiel støtte til de fem millioner palæstinensiske flygtninge, der er spredt rundt omkring i Mellemøsten. I en debat i plenum d. 6. februar noterede EU’s udenrigschef Federia Mogherini sig ”det vigtige politiske bidrag Unrwa giver til relanceringen af en troværdig fredsproces”. Hun understregede også, at ”det at reducere agenturets aktiviteter vil skabe ustabilitet og endda øge sikkerhedstruslen i hele regionen.”

“Endnu et tilbageslag i fredsprocessen”

Neoklis Sylikiotis, der er formand for Parlamentets Palæstina-delegation, sagde: “Denne provokerende beslutning fra USA er endnu et tilbageslag for fredsprocessen i Mellemøsten”, og han tilføjede, at “Trump-regeringen har allerede taget livet af fredsprocessen ved at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.”

I den samme debat nævnte EU-kommissær med ansvar for nabopolitik og EU-udvidelse Johannes Hahn, at EU og dets medlemslande er de største bidragsydere til de palæstinensiske flygtninge. Han annoncerede, at EU i denne måned vil frigive 82 mio. euro til Unrwa. Derudover blev en ny økonomisk pakke på 42 mio. euro til palæstinenserne annonceret d. 31. januar.   

Det slovenske ALDE-medlem Ivo Vaigl beskrev Unrwas arbejde som “uerstatteligt” og sagde, at præsident Trumps seneste beslutning om at fastfryse støtten vil blive ”en kæmpe udfordring for al videre fremskridt.”

Palæstinensisk bedouinlejr med israelske bosættelser i baggrunden. 
Hvad er Unrwa? 
  • Efter den arabiske/israelske-konflikt fra 1948 oprettede FN Hjælpeorganisationen for Palæstina-flygtninge i Mellemøsten (UNRWA). 
  • Da der sidenhen ikke har været en løsning på problemerne, har Unrwa hver gang fået fornyet sit mandat af FN. 
  • Da agenturet begyndte sit arbejde i 1950 var det ansvarligt for 750,000 palæstinensiske flygtninges behov. I dag er tallet steget til 5 mio.  
  • Hver dag bliver 500,000 børn undervist på en af Unrwas 702 skoler.  
  • • Hvert år behandler Unrwas sundhedsansatte mere end ni mio. patienter.  

På vegne af den konservative EPP-gruppe sagde det spanske medlem José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra mindede MEP’erne om, at ”vi taler om millioner af mennesker: to millioner flygtninge i Libanon, næsten en halv million i Jordan, 540.000 i Syrien, 1,4 millioner i Gaza-striben og 800.000 ved Vestbredden. Dette er mennesker, der mangler de basale behov, og børn hvis fremtid er på spil.”

Unrwas ”ekstraordinære indsatser”

Tamás Meszerics (De Grønne/EFA, Ungarn) sagde, ” vi skal engagere os i fredsprocessen, fordi ellers Unrwa eksisterer for altid, og det er det værste, der kan ske.” Elena Valenciano (S&D, Spanien) beskrev behovet for ”at sende et klart budskab om håb til en region af verden, hvor der ellers ikke er så mange af disse budskaber.”

I en betænkning vedtaget d. 8. februar roste Parlamentet Unrwa for dets ”ekstraordinære indsatser” og udtrykte bekymringer for enhver reduktion eller forsinkelse i den økonomiske støtte, der kan ”forværre adgangen til mad for 1,7 mio. palæstinensiske flygtninge, sundhedspleje for tre millioner, og adgang til uddannelse for mere end 500,000 palæstinensiske børn.”   

Medlemerne bakkede også op om en beslutning fra EU og flere medlemslande om at sikre hurtig økonomisk støtte til agenturet.

Jerusalem som hovedstad i både Israel og Palæstina

Før jul anerkendte præsident Trump Jerusalem som Israels hovedstad; en beslutning der betragtes som værende i strid med international lov. Den 8. februar gentog Parlamentet i en afstemning EU’s mål om at få en to-statsløsning på Israel/Palæstina-konflikten baseret på grænserne fra 1967 med Jerusalem som hovedstad i begge stater.

I december 2014 stemte MEP’erne for i princippet at anerkende en palæstinensisk stat. I en betænkning om EU’s budget for 2018 opfordrede de også til mere støtte til den mellemøstlige fredsproces, de palæstinensiske myndigheder og Unrwa.

Læs mere om Parlamentets rolle i Israel/Palæstina-konflikten i vores tophistorie.