Handelsaftale med USA: Parlamentet vil beskytte vigtige interesser 

 
 

Del denne side: 

EU og USA er klar til forhandle igen om deres uenigheder i en evt. frihandelsaftale. Læs mere her om problemstillingerne og Parlamentets rolle.

USA's og EU's flag ©AP images/European Union-EP 

USA's protektionisme

Handelsrelationerne mellem EU og USA har været problematiske, siden Donald Trump blev valgt som præsident på baggrund af løfter om protektionisme og nationalisme. Forhandlingerne om et Transatlantisk Handels- og Investeringspartnerskab (TTIP) sluttede brat ved udgangen af 2016.

Siden introducerede Donald Trump ekstra importtold på stål og aluminium. MEP’erne var også bekymrede for amerikansk told på spanske olivener, der blev pålagt i januar sidste år, efter at USA vurderede, at de lå for langt under markedsprisen.

Spændingerne eskalerede yderlige sidste år, da Donald Trump også truede med at indføre ekstra afgifter på europæiske bilmærker. Kommissionens formand Jean-Claude Juncker mødtes med Donald Trump på vegne af EU for at diskutere truslen, og de to parter blev enige om at relancere handelsforhandlingerne.


Handelsforhandlinger

EU-Kommissionen vil forhandle på vegne af EU, men dets mandat kræver en godkendelse fra Parlamentet. Ministerrådet også forventes at vedtage sit forhandlingsmandat i marts 2019.

Hvis der kommer en aftale ud af forhandlingerne, skal den godkendes af Europa-Parlamentet, før den kan træde i kraft.

Det er langt fra sikkert, at forhandlingerne bliver succesfulde, da EU og USA er uenige på mange områder. EU vil gerne beskytte sin bilindustri, mens USA gerne vil gøre det lettere for amerikanske landmænd at sælge deres produkter i Europa. Traditionelt set har EU været mere forsigtig, når det gælder fødevareproduktionen og forbudt produkter som oksekød behandlet med hormoner og kyllinger vasket i klor.

Det tyske S&D-medlem Bernd Lange, der er formand for udvalget for international handel, sagde: “Jeg er ikke sikker på, hvad der vil ske, men lad os se. Jeg mener, at strategien bag mandatet til forhandlingerne er at få ro på situationen og måske vinde noget tid.”

Lange var også den ansvarlige MEP for TTIP-forhandlingerne. Han sagde, at situationen har ændret sig markant. “Selvfølgelig gør det en stor forskel, at vi har en ny regering i USA. Regeringen har en klar handelsstrategi, der bygger på to søjler. Den ene skal sikre investeringer i USA, og derfor er der nogle protektionistiske tiltag. Den anden skal holde Kina nede, og begrænse Kinas indflydelse.

“Selvfølgelig forsøger vi at skabe et regelbaseret handelssystem. Vores bilaterale aftaler er baserede på klare regler og ikke på magt.”


Parlamentets og Kongressens rolle

Lange sagde, at Parlamentet kan spille en vigtig rolle i at skabe gode relationer mellem EU og USA, da Parlamentet har mange kontakter i Kongressen og blandt interessenter.

“Ifølge USA's konstitution er visse retsakter i forbindelse med handel en kompetence i Kongressen. Begge Parlamentet spiller altså en nøglerolle... begge er vigtige for at skabe orden i en globaliseret verden på områder som handel og sikkerhed.”


Gå agurk: Eksempler fra tidligere handelskonflikter

USA og EU har været på koalitionskurs pga. handel før, for eksempel pga. afgifter på bananer, der gjorde det lettere for nogle lande i Afrika, Caribien og Stillehavet at eksportere til EU på bekostning af latinamerikanske lande.

EU har også været i konflikt med USA og Canada pga. oksekød behandlet med hormoner, hvilket betragtes som en sundhedsrisiko. Konflikten blev løst i 2012, da EU gik med til at øge importen af hormonfrit oksekød fra de to lande.