EP-delegationer: udvikling af Parlamentets internationale kontakter

Europa-Parlamentets delegationer varetager forbindelserne til de forskellige parlamenter i tredjelande. I denne uge er to delegationer f.eks. i Montenegro og Island for at drøfte de to landes perspektiver for EU-medlemskab. Du kan her læse mere om delegationernes arbejde.

Chefobservatør Veronique de Keyser møder Mustafa Osman Ismail, kandidat til Nationalforsamlingen i det nordlige Sudan
Chefobservatør Veronique de Keyser møder Mustafa Osman Ismail, kandidat til Nationalforsamlingen i det nordlige Sudan

Formålet med delegationer


EP-delegationerne har til formål at opretholde og udvikle Europa-Parlamentets internationale kontakter. I overensstemmelse hermed tager delegationernes virksomhed sigte på dels at opretholde og udvide kontakterne med parlamenter i stater, der er EU's traditionelle partnere, dels at bidrage til at fremme de værdier, EU bygger på, i tredjelande.


Delegationernes arbejde sigter primært mod at styrke kontakten til de stater, der betragtes som traditionelle partnere med EU. Den interparlamentariske kontakt med USA er den ældste og kan dateres tilbage til 1972.

Hvordan er delegationernes arbejde struktureret?


Hver delegation afholder normalt et interparlamentarisk møde en gang om året med kolleger fra et tredjeland. Repræsentanter for det pågældende lands civilsamfund er typisk også repræsenteret ved disse møder.


Delegationerne er i tæt kontakt med de ansvarlige parlamentariske udvalg (udenrigsudvalget, udviklingsudvalget og udvalget om international handel) og konsulterer regelmæssigt udvalgsformændene, før de fremlægger opsummerende rapporter. Delegationsformændene mødes regelmæssigt for at diskutere spørgsmål vedrørende driften af delegationernes arbejde. Det sker i Delegationsformandskonferencen.

Delegationsmedlemmerne


Europa-Parlamentet har i alt 41 delegationer, hvis størrelse varierer fra 12 til over 70 medlemmer. MEP'erne er normalt fuldgyldige medlemmer af en eller flere delegationer, og det efterstræbes at sikre en rimelig repræsentation af både medlemsstater og politiske grupper i delegationerne. Hver delegation har en formand og (normalt) to næstformænd.