Direkte adgang til overordnet navigation (Tryk på "Enter")
Adgang til sidens indhold (klik på "Indgang")
Direkte adgang til andre websteder (Tryk på "Enter")

Parlamentet sikrer, at skatteyderne ikke igen skal betale for problembanker

Plenarmøde Pressemeddelelse - Økonomiske og monetære anliggender / Økonomisk og monetær union15-04-2014 - 12:48
 
Euro notes and coins sit on a table © BELGA_DPA_D.Reinhardt   På den sikre side: Skatteyderne skal ikke igen betale for problembanker © BELGA_DPA_D.Reinhardt

MEP'erne godkendte tirsdag tre lovforslag, der skal sikre, at bankerne selv skal betale for underskud og ikke skatteyderne. To af lovforslagene handler om omstrukturering og afvikling af nødlidende banker, mens det tredje sikrer, at bankerne og ikke skatteyderne, selv skal garantere for indskud på op til 100.000 euro, hvis en bank får likviditetsproblemer. Tiltagene supplerer det fælles overvågningssystem for banker, som allerede er på plads, og leder EU et stort skridt videre mod en bankunion.


Parlamentet fik betydelige indrømmelser fra de europæiske finansministre, særligt hvad angår de regler, der etablerer den fælles bankafviklingsmekanisme og den relaterede fond på 55 milliarder finansieret af bankerne selv. Loven, der blev ledet gennem Parlamentet af Elisa Ferreira (S&D, PT), mindsker muligheden for de politiske magtkampe, der ellers ville have kunnet blokere for en indgriben og sikrer, at pengene til fonden hurtigere bliver indbetalt og vil kunne anvendes mere retfærdigt.


I direktivet om afvikling af banker, der i Parlamentet blev ledet af Gunnar Hökmark (EPP, SE), sikrede MEP'erne, at enhver brug af offentlige midler bliver underlagt strenge krav.


De opdaterede regler for indskydergarantiordningen, som blev ledet gennem Parlamentet af Peter Simon (S&D, DE), sikrer, at indskydere langt hurtigere får deres penge igen, hvis en bank går konkurs. Reglerne kræver også, at bankerne fylder garantiordningerne med reelle penge og ikke blot forpligtelser.


Se baggrundsnoten til højre for yderligere oplysninger om de emner, der er beskrevet nedenfor:

 

Bankerne skal selv bære tab og betale for "brændslukningsfonde"

Under den økonomiske krise kom skatteyderne til at betale for mange af bankernes tab, hvilket betød, at bankernes værdi forblev stort set uændret. "Bail-in"-som er det bærende princip i de to love om kriseløsninger for banker, vil derimod betyde, at bankernes ejere (aktionærerne) og kreditorerne (primært obligationsejerne), vil være de første i rækken til at dække eventuelle tab, før eksterne finansieringskilder vil kunne komme på tale.


Baggrundsnoten giver eksempler på, hvordan dette vil fungere i praksis.


De to love om bankafvikling kræver også, at bankerne selv finansierer de reservefonde, der skal dække tab, der rækker ud over, hvad der kan dækkes ved bail-in. De lande, der er med i bankunionen (alle lande i eurozonen samt lande udenfor, der vælger at tilslutte sig) vil få del i en fælles bankfinansieret redningsfond på 55 milliarder euro, der vil skulle oprettes over 8 år. Lande uden for bankunionen vil i løbet af 10 år skulle oprette deres egen bankfinansierede fond af en størrelse svarende til 1% af de dækkede indskud.

 

Mindre politisk indblanding skal holde omkostningerne ved nødlidende banker nede

MEP'erne har længe argumenteret for, at beslutninger tages på et fornuftigt, teknisk grundlag, i situationer, hvor en bank er i problemer. Nogle medlemsstater ønskede derimod, at finansministrene skulle spille en central rolle i beslutninger om, hvordan konkrete sager under den fælles afviklingsmekanisme håndteres. Den endelige kompromisaftale begrænser finansministrenes indflydelse og det politiske pres betydeligt og sikrer mere retfærdighed, hurtigere handling og lavere omkostninger, når der skal findes en løsning for en bank i problemer.

 

Bedre beskyttelse af indskydere

Opdateringen af indskydergarantiordningen forpligter EU-landene til at etablere deres egen bankfinansierede ordninger, der vil skulle kunne refundere garanterede indskud på op til 100.000 euro, i tilfælde, hvor en bank ikke selv kan garantere indskuddene. Dette vil sikre, at skatteyderne ikke skal dække omkostningerne.


MEP'erne sikrede også, at indskydere vil få deres penge hurtigere tilbage. Det samlede garanterede indskud vil skulle udbetales inden for 7 arbejdsdage og et eksistensminimum (hvis størrelse vil skulle besluttes fra land til land) vil skulle udbetales inden for 5 dage. MEP'erne fik også indført klausuler, som omfatter "midlertidige store mellemværender" i forbindelse med garantien. Hvis der midlertidigt står mere end 100.000 euro på en indlånskonto, fx i forbindelse med et hussalg, vil hele eller dele af det beløb, der overstiger de 100.000 euro, være garanteret i mindst 3 måneder.


Afstemningsresultater


Ferreira – den fælles afviklingsmekanisme 570 / 88 / 13

Hökmark – genopretning og afvikling af  banker 584 / 8 0 / 10

Simon – opdatering af inskudsgarantiordningen blev godkendt uden afstemning  (andenbehandlingsgodkendelse af Rådets holdning, som afspejlede trilogaftalen)


Ref. : 20140411IPR43458
Ajourført den: ( 15-04-2014 - 15:40)
 
 
Kontakter