Direkte adgang til overordnet navigation (Tryk på "Enter")
Adgang til sidens indhold (klik på "Indgang")
Direkte adgang til andre websteder (Tryk på "Enter")

Ulovlige skatteaftaler: Parlamentet kræver kompensation til lande, der mister indtægter

Plenarmøde Pressemeddelelse - Økonomiske og monetære anliggender19-01-2016 - 13:46
 

Hvis EU-Kommissionen beslutter, at en EU-medlemsstat skal inddrive penge fra et selskab på grund af overtrædelser af skatterelaterede statsstøtteregler, bør pengene ikke returneres til den samme medlemsstat, men til de medlemsstater, der har mistet skatteindtægterne eller til EU-budgettet, siger Europa-Parlamentet i en resolution vedtaget tirsdag med 500 stemmer for, 137 imod og 73 undladelser.


Rapporten af Werner Langen (EPP, DE), som er et svar på Kommissionens årlige konkurrencerapport for 2014, indeholder generelle anbefalinger til forbedring af konkurrencen og kritiserer visse praktikker omkring skatteaftaler og statsstøtte til banker i kølvandet på finanskrisen.


"Globaliseringen og den digitale økonomi kræver nye regler for fair beskatning, markedsdominans, europæiske muligheder for at intervenere samt internationalt samarbejde. Her står Kommissionen over for større udfordringer end før. Europa-Parlamentet ønsker at være aktivt involveret i disse processer", sagde Werner Langen.


Unfair skattekonkurrence
Rapporten glæder sig over de undersøgelser af statsstøttereglerne, som Kommissionen indledte i 2014 i kølvandet på Lux-leaksafsløringerne. I teksten kigger MEP'erne nærmere på skatteaftalerne for Starbucks (NL), Fiat (LU), Amazon (LU) og Apple (IE) samt de efterfølgende undersøgelser af skattepraksis i alle 28 medlemslande. Rapporten opfordrer medlemslandene til at samarbejde fuldt ud om disse undersøgelser og støtte op om arbejdet i Europa-Parlamentets særlige udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål II. MEP'erne presser også på for en revision af det nuværende momsdirektiv (Moms) for at gøre det mere resistent over for svindel.


Google
MEP'erne kommenterer også på Google-sagen, som de mener, bør fremskyndes. De opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorfor Google kun tilbyder sit operativsystem til android i forbindelse med andre Google-tjenester samt hvorfor producenter angiveligt ikke må pre-installere konkurrerende produkter.


MEP'erne beder desuden Kommissionen om at undersøge Googles dominerende markedsposition på området for hotelbookinger.


Nye kriterier for fusioner og opkøb på de digitale markeder
MEP'erne ønsker, at Kommissionen definerer nye kriterier for vurdering af markedsandele i det digitale marked. De mener ikke, at det nuværende kriterium for samlet omsætning er tilstrækkeligt til at bedømme om fusioner eller overtagelser fører til en for dominerende position i den digitale økonomi.


De understreger, at virksomheder med lav omsætning og væsentlige tab i opstartsfasen kan have mange brugere og dermed store databaser samt stærke markedspositioner. De nævner som eksempel Facebooks overtagelse af WhatsApp.


Bøder til personer, ikke kun til firmaer
MEP'erne mener, at de eksisterende regler om bøder til juridiske personer for overtrædelser bør suppleres af bøder til de ansvarlige personer. Disse bøder bør være høje nok til at kunne have en afskrækkende virkning, siger de.


Mindre statsstøtte til banksektoren
MEP'erne opfordrer Kommissionen til at præcisere reglerne for statsstøtte i den finansielle sektor. De mener, at statsstøtte til banksektoren skal nedtrappes, allersenest når bankunionen er færdiggjort.

Ref. : 20160118IPR10328
 
 
Kontakter