Europa-Parlamentet stemmer om dansk Europol-aftale 

På et møde i udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) tog Europa-Parlamentet torsdag den 9. februar første skridt hen imod etableringen af den aftale, der skal muliggøre Danmarks fortsatte samarbejde med EU's politienhed Europol, efter at danskerne ved folkeafstemningen den 3. december 2015 stemte nej til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Med nej'et ved folkeafstemningen kan Danmark ikke længere fortsætte som medlem af Europol, når det europæiske politisamarbejde efter den 1. maj 2017 bliver overstatsligt.

På udvalgsmødet stemte de tilstedeværende MEP'ere enstemmigt for at anbefale, at Danmark bliver optaget på listen over tredjelande, som Europol kan indgå operationelle samarbejdsaftaler med. MEP'erne understregede dog også, at en sådan aftale er ekstraordinær og kun bør være midlertidig. De anbefalede derfor Rådet at fastsætte en udløbsdato på fem år efter datoen for aftalens ikrafttrædelse.

Anbefalingen om at tilføje Danmark til listen over lande, som Europol kan indgå samarbejdsaftaler med, skal nu til afstemning i det samlede Europa-Parlament. Afstemningen er sat på til tirsdag den 14. februar under Europa-Parlamentets samling i Strasbourg (hold øje med dagsordenen for samlingen her).

Forløbet i Europa-Parlamentet

Proceduren i Europa-Parlamentet er todelt, idet MEP’erne skal tage stilling til to forskellige forslag, der begge er nødvendige for, at en samarbejdsaftale mellem Danmark og Europol kan blive en realitet.

For det første skal Europa-Parlamentet give sin holdning til kende til et forslag fra Rådet om at tilføje Danmark til listen over de tredjelande, som Europol kan indgå aftaler med. En tilføjelse af Danmark til denne liste er nødvendig for at kunne gå videre med det andet punkt i proceduren. LIBE-udvalget har som sagt netop udtalt sig positivt om dette punkt, og den endelige afstemning i Europa-Parlamentet vil finde sted tirsdag den 14. februar.

Andet trin i proceduren er, at Europa-Parlamentet skal tage stilling til, om det kan anbefale, at Europol indgår en operationel samarbejdsaftale med Danmark, således som det er foreslået i den fælles erklæring fra Formanden for Det Europæiske Råd, Formanden for Europa-Kommissionen og Danmarks statsminister af 15. december 2016 om at mindske de negative virkninger af, at Danmark forlader Europol som følge af afstemningsresultatet den 3. december 2015. Forventningen er, at afstemningen i det samlede Europa-Parlament vil finde sted i april. Forinden vil LIBE-udvalget skulle stemme om det.

I begge tilfælde skal forslagene behandles ud fra den såkaldte høringsprocedure, som foreskriver at Europa-Parlamentet skal give sin holdning til et forslag til kende, før det pågældende forslag kan blive vedtaget. Det spanske LIBE-medlem Agustín Díaz de Mera García Consuegra (EPP) er valgt som ordfører for Europa-Parlamentets behandling af de to forslag. Som skyggeordførere fra de øvrige politiske grupper er valgt: Caterina Chinnici (S&D), Anders Vistisen (ECR), Morten Helveg Petersen (ALDE), Cornelia Ernst (GUE/NGL), Josep-Maria Terricabras (De Grønne/EFA), Beatrix von Storch (EFDD), Lorenzo Fontana (EFN). Læs mere her.

De første reaktioner

Det danske ønske om at indgå en samarbejdsaftale med Europol inden 1. maj blev umiddelbart mødt med forståelse i LIBE-udvalget. Udvalgsformand Claude Moraes (S&D, UK) forsikrede i forbindelse med den første udvalgsbehandling den 24. januar, at Europa-Parlamentet vil gøre sit bedste for at sikre, at proceduren i Europa-Parlamentet bliver ført til ende inden 1. maj, så Danmark fortsat kan være associeret med Europol. Claude Moraes pegede i denne forbindelse på vigtigheden af, at en operationel samarbejdsaftale mellem Danmark og Europol gør det muligt at fortsætte det europæiske samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme.