Direkte adgang til overordnet navigation (Tryk på "Enter")
Adgang til sidens indhold (klik på "Indgang")
Direkte adgang til andre websteder (Tryk på "Enter")

Svindel med biometriske pas

Andet Artikel - Borgerrettigheder19-04-2012 - 11:39
 
A man demonstrates the registering of biometric data for Passport , the so-called biometric or e-passport, pictured on February 25, 2010 ©BELGA/KEYSTONE/A.Balzarini   I Frankrig skønnes 500.000 til 1 million af de 6,5 millioner biometriske pas i omløb at være falske ©BELGA/KEYSTONE/A.Balzarini

Det høje antal af forfalskede dokumenter i Europa sår tvivl om, hvorvidt biometriske pas med personlige data virkelig hjælper med at forhindre svindel og manipulation. I både Frankrig og Holland har der været sager med forfalskede pas. MEPerne vil torsdag eftermiddag udspørge Kommissionen om, hvordan den agter at forbedre troværdigheden af biometriske pas.


EU indførte i 2004 biometriske pas for at bekæmpe svig. Det betyder, at rejsedokumenter udstedt af medlemsstaterne skal omfatte et lagringsmedium med biometriske data, såsom fingeraftryk og et billede af ansigtet.

Risici identificeret af Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet identificerede følgende svage punkter i forbindelse med en revision af det biometriske system i 2008:

  • pålidelighed af fingeraftryk taget fra børn og ældre

  • graden af tillid i processen med at indsamle biometriske data

  • mangler i identifikationssystemerne og fejlprocenter i medlemsstaterne

  • manglende erfaring i brugen af disse nye teknologier

  • risiko for svig i forbindelse med indsamling af data


Problemer med biometriske pas

I Frankrig skønnes 500.000 til 1 million af de 6,5 millioner biometriske pas i omløb at være falske. I Holland opdagede de lokale myndigheder i Roermond efter at have undersøgt 448 individuelle sager, at 21 % af de pågældende fingeraftryk ikke kunne verificeres og derfor var ubrugelige.

MEPerne opfordrer Kommissionen til en reevaluering af reglerne for udstedelse af biometriske pas i EU.

Ref. : 20120413STO42897