MEP’er stemmer om en ny fond, der skal gøre EU’s investeringsplan til virkelighed

Parlamentet stemmer i dag den 24. juni om etableringen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), som skal bidrage til implementeringen af EU's €315 mia. investeringsplan. Planen skal hjælpe den europæiske økonomi med at overkomme de investeringsudfordringer, som den økonomiske krise har bragt med sig. Det ambitiøse initiativ, skabt af Kommissionen og Jean-Claude Juncker, bør ikke have nogen effekt på skatteyderne. Lær her hvordan den virker, og følg afstemningen direkte.

Investeringsfondens formål er at støtte økonomisk fornuftige, offentlige projekter, som ellers ikke kunne finansieres af privatsektoren, som følge af sidstnævntes skepsis grundet risici forbundet med den nuværende økonomiske situation. Fonden etableres indenfor den Europæiske Investeringsbank (EIB), og tanken bag er at give private investorer et mere sikkert grundlag for investeringer.

Hvor kommer de €315 mia. euro fra?

EU stiller €16 mia. i garanti, mens EIB støtter med yderligere €5 mia. Disse €21 mia. tillader EIB at garantere for tre gange beløbet, og bruge pengene til at medfinansiere projekter sammen med privat investorer, hvorefter hver euro fra det offentlige burde generere beløbet 15 gange igen. Det udgør tilsammen de overordnede €315 mia. euro.

Planen er at komplementere EU- og EIB-projekter, og erstatter dem således ikke.

Lille påvirkning på eksisterende EU-programmer


Europa-Parlamentet har sikret, at de €6 mia. fra forsknings- og innovationsprogrammet Horisont 2020 og Connecting Europe Facility (CEF, der skal forbinde Europas energi, transport og digitale netværk), som Europa-Kommissionen indledningsvis forslog, bliver skåret til €5 mia.


Klik her for flere nyheder fra Europa-Parlamentet.

Hvad siger ordførerne?

Borgerudvalgets ordfører José Manuel Fernandes (Portugal) fra EPP-gruppen udtalte, at ”Juncker-planen er et innovativt instrument, som vil give et stort skub til investeringer i Europa. €240 mia. fra planen vil gå til investeringer, mens €75 mia. går til rygraden i vores økonomi: de små og mellemstore virksomheder, der står for 2/3 af jobs i den private sektor og udgør 99% af virksomhederne i Europa. Politikere skaber ikke jobs, men vi kan hjælpe dem, der gør.”

Økonomiudvalgets ordfører, tyske Udo Bullman fra S&D-gruppen, udtaler: "Europa-Parlamentet banede vejen for de investeringer, som Europa har så hårdt brug for. Vi sikrede, at EU investerer i en modernisering af sin økonomi, i stedet for at lede os tilbage til fortiden. For første gang vil disse investeringer blive udtrykkeligt anerkendt i forbindelse med Stabilitets- og Vækstpagten, frem for at blive straffet af den. Derudover har vi sat en stopper for fortielses-politikken - ansvarsområderne er klart fordelt og Europa-Parlamentet er demokratisk involveret i udnævnelsen af den administrerende direktør.”

Følg afstemningen direkte i dag kl. 15:00 og den efterfølgende afstemning finder sted kl. 19:30. Du kan se det hele direkte på vores hjemmeside.